A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Aabenraa tidstavle

1169
Aabenraa nyder godt af Henrik Løwes og Valdemar den Stores endelige opgør mod vendernes herredømme ved Østersøen, der danner grundlag for opblomstring af en lang række byanlæg omkring Østersøen med Lübeck i spidsen.
1219
Legenden fortæller at Valdemar Sejr efter en sejr over de hedenske estlændere den 15. juni 1219 stævnede ind til Aabenraa som det første sted på dansk jord med det himmelfaldne Dannebrog. Denne begivenhed er mindet i navnet "Kongehøj" på en lille høj bag engene i udkanten af Hjelm skov. Her skulle den danske konge være steget i land undervejs til tingstedet i Urnehoved.
1227
Den danske ekspansionspolitik i Østersøen opgives, fordi Valdemar Sejr taber slaget ved Bornhöved imod en holstensk hær. Lübeck overtager.
1232
Valdemar Sejr giver Sønderjylland som fyrstelen til sin næstældste søn, hertug Abel, der ægter den holstenske grevedatter Mechtilde. Deres efterslægt (Abelsønnerne) hersker i Sønderjylland frem til 1375.
1241
Valdemar Sejr dør. Aabenraa inddrages herefter i broderstriden mellem hertug Abel og Erik Plovpenning om kongemagten.
1248
Aabenraa afbrændes af Erik Plovpenning i forbindelse med krigshandlinger. Opførelsen af Sct. Nikolaj kirke henlægges til midten af 1200-tallet.
1250
Erik Plovpenning halshugges ved Mysunde (Slien), formentlig af broderen Abel. I perioden frem til midten af 1300-tallet er Sønderjylland, herunder Aabenraa under de holstenske grever. Stormænd, den danske konge og andre bekæmper denne situation med ufred til følge.
1335
1. maj dette år får Aabenraa sin såkaldte "skrå" eller byvedtægt af hertug Valdemar på Sønderborg Slot. Slesvig havde fået sin skrå i 1241, Tønder i 1243 Flensborg i 1284 og Haderslev i 1292. Grundlaget for samtlige "skråer" var Jydske Lov fra 1241.
Ordet "skrå" anvendes om samlinger af vedtægter for købstæder og gilder langt tilbage i tiden og findes i hele Østersø-området.
1376
De holstenske grever besætter Aabenraa.
1404
Brundlund Slot og Aabenraa by samt Varnæs Birk, Rise og Sdr. Rangstrup herreder tilkendes Dronning Margrete 1. som pant. Pantet godkendes først endeligt i 1411, året før Dronning Margrete dør, ramt af pest i Flensborg.
1411
Aabenraahus (Opnøraahus) nedrives og et nyt slot påbegyndes, nemlig Brundlund Slot.
1412
Dronning Margrete 1. rammes af pest og dør. Hendes efterfølger Erik af Pommern fortsætter kampen mod de holstenske grever for at generhverve Sønderjylland under kronen, hvilket fører til ufred også i Aabenraa i denne periode.
1421
Aabenraa får sit segl med påskriften Secretum Ciuitatis Openeraa. Billedet forestiller "tre over hverandre i bølger svømmende venstrevendte fisk".
1429
Holstenerne støttes af Hanseaterne, som lejer hertug Wilhelm af Braunschweig med 400 heste, som drager hærgende op i Sønderjylland. Aabenraa belejres, Brundlund Slot indtages, omkringliggende landsbyer Stollig, Bodum, Skovby og Løjtkirkeby hærges og bønderne søger beskyttelse på Tørning Slot ved Haderslev. Muligvis kan landsbyen Hessels nedlæggelse og branden i Søst også henlægges til denne tid.
1435
Fredsslutning med den holstenske grev Adolf 8. hvorved Aabenraas historie knyttes til den politiske udvikling i Sønderjylland, bl.a. i kraft af tysk sprogs fremgang i de sønderjyske købstæder. Dette havde især at gøre med at Adolf 8. indførte plattysk eller nedertysk øvrighedssprog og i kraft talrige købmænd, skippere, håndværkere m.fl. brugte det tyske sprog.
1460
1514
Ramsherred indlemmes i Aabenraa.
1523
10. marts slog hertug Frederik med 3.000 landsknægte og 200 ryttere lejr ved Rise. Herfra trængte tropperne længere nord på under ledelse af Johann Rantzau. Dele af Rantzaus hær angriber Aabenraa, Sønderborg og Flensborg. Ifølge traditionen angribes Aabenraa, fordi byrådet ikke tilstrækkeligt hurtigt fremskaffede øl til tropperne. Fortørnede ryttere svor, at "de nok skulle lære byens borgere at tappe øl". Det skete om natten den 22. marts 1523, hvor byen og Brundlund Slot blev hærget, kirken og borgerne plyndret.
1538
Reformationen er gennemført i Aabenraa. Christian 3. indbyder kirkeherrerne (præsterne) til et kirkemøde på Gottorp Slot, hvor de kirkelige forhold skulle forhandles på plads. Efter reformationen indføres nedertysk og plattysk som kirke- og skolesprog. Hvis man ikke forstod disse sprog, måtte man søge til diakonernes (2. præsternes) froprædiken, som blev afholdt for tyende og småfolk og foregik på dansk. Salmesangen foregik dog på tysk.
1576
Den første store brand i Aabenraa. Ca. halvdelen af byens huse brænder ned til grunden. Brandens ophavsmand var en lille pige. Efter branden forbød magistraten opførelse af stråtækte huse, hvilket ikke blev overholdt.
1582
Pestepidemi.
1610
Aabenraa brænder igen (den 19. maj). Udspring på Skibbroen, hvor Peter Bådebygger og Niels Ovesen havde tændt bål, formentlig i forbindelse med deres skibstømrerarbejde. De advares af tre forbipasserende borgere, som afvises hånligt: "Vi har haft bål før i dag, vi ved nok, hvad vi skal gøre og hvorledes vi skal omgås dermed. Har I ikke andet at tage jer til, så gå hjem og pust på jeres bål". Peter Bådebygger og Niels Ovesen blev senere på året anklaget for mordbrand og dømt "til ilden og anden skarp straf" - formentlig har de måttet sone deres letsindige fremfærd under grusomme pinsler på Galgebakkens rettersted.
Gnister fra bålet antændte kort efter en staldbygning og en stærk blæst fra syd fik ilden til at brede sig med katastrofal hastighed mod nord. Kun få huse i hele byen blev sparet. 156 hovedhuse med stalde og skure, kirken, skolen, præsteboligerne, klokketårn og rådhus brændte.

Byen beder hertug Johan Adolf om hjælp og denne bevilligede, at der måtte leveres bygningstømmer fra Tønder og Løgumkloster amter. I perioden frem til 25/4 1611 indsamledes i alt 2.793 mark lybsk fra sønderjyske og nordtyske byer. Efter branden forbød hertugen stråtækte tage. Forbudet blev håndhævet strengt efter 1618, hvor alle tage skulle opføres i tegl. Endvidere fastsattes meget strenge straffe for at tænde bål. Rygter hævdede efter branden, at branden var Guds straf over byen for mordet på borgmester Claus Esmark, der var begået kort forinden.

Samme år myrdes borgmester Claus Esmark, formentlig af Jørgen Skytte, der var vildtskytte på Teglgården. Det er dog aldrig blevet bevist, idet Jørgen Skytte forsvandt efter mordet og aldrig blev fundet. Borgmesterfruen Anna Sofie Esmark viste ingen tegn på sorg, hvilket nærede mistanken om, at hun og hendes forældre Wulff og Margrete Kalund fra Løgumkloster havde bestilt Jørgen Skytte til at begå mordet. Borgmesterens svigerforældre torteres til at indrømme mordet og henrettes begge ved halshugning. Enken Anna Sofie Esmarks dømmes også til døden, men benådes og landsforvises fra Slesvig-Holsten.

1617
Anna Jørgensdatter føres af Haderslev-bødlen mester Diderik til et vel tilrettelagt heksebål. Anna Jørgensdatter indrømmede selv, at hun var heks (havde stået i lære hos en heks i Kappel), at hun havde dræbt nogle køer og ved nattetid havde danset på Galgebakken og i øvrigt haft omgang med djævelen....
1619
Aabenraas segl. Skrift: "Des Rades Segel to Apenrade". Seglbilledet forestiller "to over hinanden stillede fisk, den øverste venstrevendt, adskilte ved et slags gærde".
1627 - 1629
Kejserkrigen. I september 1627 når Christian 4.'s hær Aabenraa og Haderslev under flugten fra Tilly og Wallensteins hære efter nederlaget ved Lutter am Barenberg. Borgerne var flygtet på enkelte skibe (som ikke kunne rumme alle) og op i skovene, men borgmester Jens Hansen bliver i byen. 24. oktober kommer Wallensteins tropper til Aabenraa under oberstløjtnant Leys kommando. De udplyndrer borgere for fødevarer, penge og klæder, hvortil kom at Ley forlangte 300 rigsdaler i brandskat. Det samlede tab i disse år opgøres efterfølgende til 12.819 rigsdaler.
1629
Pestepidemi. Og 3.-4. maj ny storbrand, hvor 24 huse brænder.
1634
Den 16. marts er man tæt på endnu en brand, men kun et par nabohuse brændte, for-mentlig fordi vinden lagde sig.
1641
Margrethe Kocks brændes på bålet. Hun var under anklage for tyveri og hæleri, men snart gik rygtet om at hun var heks. Hun måtte aflægge den såkaldte hekseprøve, der bestod i, at den formodede heks blev smidt ud i vandet. Svømmede hun ovenpå var hun heks, druknede hun var hun uskyldig... Hun blev derefter ført til afhøring under tortur, hvor hun bekendte alt. Magistraten turde dog ikke skride til eksekvering, før den havde forhørt sig hos hertugen. Hun måtte lide døden på bålet.
1644 - 1645
Thorstensson-fejden. Skiftevis svenske og danske tropper indkvarteres i byen.
1657
Det svenske angreb. 21. august drog selve Karl 10. Gustav ind i Aabenraa med ca. 1.000 ryttere. Byens borgere skulle indkvartere 12 - 40 heste hver. Den følgende vinter "gæstes" byen gang på gang af skiftevis svenske og danske tropper.
1659
Det værste af krigsårene, hvor udenlandske tropper også bringer pest til byen.
1660
De sidste udenlandske (polske) tropper passerer Aabenraa på vej sydover. Der kunne tælles 70 ødelagte huse og yderligere 70 huse, som var så beskadigede, at beboerne ingen afgifter kunne betale. Tilbage var kun 24 huse, som kunne betale skat.
1663
En tyvagtig tiggerske brændemærkes og kagstryges af bøddelen, hvorefter hun blev drevet ud af byen. Hæleren der havde aftaget hendes tyvegods blev naglet til "kagen" og fik et øre skåret af inden også han blev drevet ud af byen.
1669
Brand i Slotsgade. Opstod i Thomas Peltzers hus og bredte sig til de nærmeste kvarterer. Brandene opstod ofte pga. anvendelsen af træskorstene, som var påsmurt et tyndt lag puds. Endvidere fordi der stadig anvendtes stråtage - folk havde ikke råd til det meget dyrere tegl.
En mand fra Als var kendt for i krigens år at have videresolgt stjålne heste til soldaterne og som også bliver morder, pågribes i en kålgård i Aabenraa og sættes i arresten. Men hans kone får fremstillet falske nøgler til hans benlænker, så han slipper fri kl. 4 om natten, hvor vagterne var gået hver til sit. Senere pågribes han sammen med kone og børn i Randers og bliver ført til Aabenraa, hvor han i 1670 under tortur bekender sine forbrydelser og dømmes til hængning. Hertugen havde forinden resolveret, at den døde krop skulle skæres ned og lægges i en kasse og bringes til professor Daniel Maier ved Kiel Universitets medicinske fakultet.
1679
Brand i Gildegade.
1680
Brand i Vestergade.
1683
Konfirmation indføres i Aabenraa sogn.
1686
Ladegården ved Hjelmallé brænder.
1694
Brand i Skibbrogade og Fiskergade-kvarteret.
1702
En gøgler fra markedet ("Ildmennesket") findes død - formentlig af "rottekrudt". Bøddelen må skaffe hans lig af vejen og et hertugeligt rescript opfordrede alle apotekere og "krudttæmmere" til at være forsigtige med at sælge af denne vare.
1707-1708
Tre store brande i løbet af 12 måneder.
1710
Magistraten beslutter den 23. maj at det den følgende søndag fra prædikestolen skal bebudes, at alle stråtage skal fjernes inden der er gået 14 dage. Efter fristens udløb blev det besluttet at rive stråtaget af 108 navngivne borgeres huse.
1717
En sigøjnerske bliver slået til kagen og derefter riset ud af byen. Det har været et større arbejde, for bøddelen betales med 5 mk. 12 sk. af byens kasse for at udføre dommen. I det hele taget var forvisning fra byen ret almindelig. I 1668 måtte en pige, der var blevet besvangret af en mand fra landet, forlade byen.
1800 - 1825
Statsbankerot, tabet af Norge, tabet af flåden og landbrugskrise.
1831
Kolonihaver for fattige etableres på Hjelm.
1839
Frederik Fischer begynder at udgive "Apenrader Wochenblatt", som han året efter omdøber til "Ugeblad for Aabenraa".
1854
Frederik 7. besøger Aabenraa