A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Anden Verdenskrig - set fra Sydslesvig

Danske sydslesvigere forblev tyske statsborgere efter at Nordslesvig var blevt genforenet med Danmark i 1920.  Versailles-freden bestemte, at Tyskland kun måtte have en hær på 100.000 frivillige, men efter Hitlers magtovertagelse i 1933 genindførte det nazistiske styre almindelig værnepligt, sålede at også danske sydslesvigere skulle aftjene værnepligt.

Dette medførte en fornyet diskussion om, hvordan mindretallet skulle forholde sig. Skulle de unge mænd flygte for at undgå værnepligten, eller skulle skulle de blive i Sydslesvig og aftjene den. Svaret gav sig selv, for hvis de unge forlod landsdelen, ville mindretallets dage snart være talte. Samtidig mente mange i den ældre generation, at man skulle opfylde sin borgerpligt for at opretholde retten til hjemstavnen, altså retten til at leve i Tyskland som dansksindet. I virkeligheden var der ikke meget at stille op over for den tyske stats krav om værnepligt.

Det antages, at mellem 700 og 800 dansksindede sydslesvigere gjorde tysk krigstjeneste under 2. Verdenskrig på de forskellige fronter. Kun få gjorde tjeneste i Danmark - man har kendskab til ca. 35 dansksindede sydslesvigske soldater, men der kan have været flere. Muligheden for at gøre tjeneste i Danmark gav sydslesvigerne store samvittighedsproblemer, og der kendes eksempler på, at dansksindede sydslesvigere bevidst har sagt nej, fordi de ikke ville optræde i tysk uniform i Danmark. Et vanskeligt nej - for det førte til tjeneste på Øst- eller Vestfronten med betydelig større risiko.

Det har været overordentligt vanskeligt for de danske sydslesvigere at gøre tjeneste som tyske soldater i Danmark. De skulle bære uniform hele tiden, så det har ikke været muligt for den danske offentlighed at se, at der bag den tyske uniform gemte sig en dansk sydslesviger.

Blandt de sydslesvigske soldater i Danmark var bl.a. Niels Bøgh Andersen og Lorenz Rerup. Den senere chefredaktør for Flensborg Avis og medlem af Landdagen Karl Otto Meyer flygtede til Danmark i 1944 for at undgå værnepligten og tilsluttede sig modstandsbevægelsen mens hans to brødre, Henry og Jakob begge gjorde tjeneste. Henry Meyer faldt på Østfronten i 1944. (Se Karl Otto Meyers erindringer "Frihed, lighed og grænseland").

Se breve fra danske sydslesvigske soldater i Danmark under Kildetekster.

Litteratur:

Franz Wingender: Modstand i Sydslesvig - før og efter 1945. Udgivet af Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig.

Birgitte Herreborg Thomsen: Danske sydslesvigske soldater i Danmark 1940-45. Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig. Nr. 48. Flensborg 2003.