A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Ballummarsken

Området mellem Astrup Banke mod nord og Hjerpsted Bakkeø mod syd lå oprindeligt ubeskyttet ud mod Vadehavet. Brede Å løber gennem Ballummarsken. I forbindelse med anlægget af Ballum-Astrup Dige og Ballum Sluse under 1. Verdenskrig fik åen ændret sit løb, og i dag har den sit udløb gennem Ballum Sluse. Ved afvandingen er området blevet gennemskåret af afvandingsgrøfter og kanaler.

I den nordlige del af Ballummarsken ligger værfterne, hvor landsbyen Misthusum tidligere lå. I dag findes der kun rester af de oprindeligt otte værfter. Desuden ligger resterne af det nord-syd-gående sommerdige umiddelbart vest for værfterne langs Brede Ås oprindelige udløb. Sommerdiget er sandsynligvis opført i 1400-tallet.

I den østlige del af Ballummarsken ligger landsbyen Forballum, som er en middelalderlig værftsbebyggelse anlagt på en kunstigt udvidet naturlig geestknold. De nuværende gårde ligger tæt samlet på et sammenbygget fællesværft. Den oprindelige landsbys tidligste gårde har ligget direkte på marskfladen; men siden er der opført værfter som beskyttelse mod stormfloder. Disse værfter ses stadig i terrænet omkring Forballum. ”De Forballumbønder” var i 1800-tallet foregangsmænd, der var meget engagerede i det dansksindede politiske arbejde og foreningsarbejde i Sønderjylland. Forballum havde gennem mange år egen frimenighed, og friskolemanden Kristen Kold fungerede fra 1838 som huslærer i landsbyen.

I den sydlige del af Ballummarsken ligger to rekonstruerede bevandingsmøller. De oprindelige møller blev opført 1836.

Allerede fra slutningen af 1700-tallet var der tale om, at man skulle bygge dige for at beskytte Ballummarsken. Først fra omkring 1900 tog landråd Rogge, Tønder, fat på at løse opgaven. Digelaget for Ballum-Astrupdiget blev nedsat i 1914, og digebyggeriet blev påbegyndt 1914, men det blev forsinket af stormfloder og af 1. Verdenskrig, som medførte mangel på arbejdskraft. I stedet for lokal arbejdskraft blev franske og russiske krigsfanger sat til at udføre arbejdet, som var færdigt i 1919. Diget er ca. 10 km langt og 6,2 m højt.

Ballum Slusekro, som blev opført 1915, er et godt eksempel på den hjemstavnsstil, som vandt frem i begyndelsen af 1900-tallet, i Danmark under betegnelsen Bedre Byggeskik (se Byggeskik, Landlig og Bymæssig) . Kroen blev tegnet af ingeniør Hinrichs fra Ditmarsken, der også stod for dige- og slusebyggeriet. Kroen er og har altid været kombineret slusemesterbolig, mødested for digelaget (Digevæsen) og kro. Fra 1923 til 1948, hvor Rømødæmningen blev taget i brug, var der færgesejlads fra Ballum Sluse til Rømø

Af Elsemarie Dam-Jensen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.