A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Bock, Mette, født 1957, MF, tidl.formand for Grænseforeningen

 

Mette Bock afløste forfatter Finn Slumstrup som formand ved Grænseforeningens sendemandsmøde den 11. maj 2014 og trådte tilbage som formand den 28. november 2016, da hun blev kultur- og kirkeminister i VLAK-regering. Mette Bock blev afløst som formand for Grænseforeningen af 1. næstformand Jens Andresen.

Mette Bock er uddannet kandidat i filosofi fra Odense Universitet i 1982, kandidat i statskundskab fra Aarhus Universitet i 1986 og mag.art. i filosofi fra Odense Universitet i 1989.

Hun blev for alvor kendt i grænselandet som chefredaktør for JydskeVestkysten i årene 2002-07. Har siden været programdirektør i Danmarks Radio og siden 2011 folketingsmedlem for Liberal Alliance.

Mette Bock har været skribent på to bøger, ”Fra fabrik til Folketing – erindringer” af og om Lilli Gyldenkilde (1992) og ”En muskelsvindler” af og om Evald Krog (1993), og bidraget til adskillige antologier om samfundsforhold.

I 2006 modtog Mette Bock Veuve Cliquots pris, ”Årets erhvervskvinde”.

CV
Født den 26. juli 1957 i København, døbt Samuelsen. Datter af lektor, cand.mag. Ole Samuelsen og inspektør Anna Holm. Søster til udenrigsminister Anders Samuelsen. Gift med seminarielektor Hans Jørn Bock og mor til tre børn.
Uddannelse
Mag.art. i filosofi, Syddansk Universitet, 1989.
Cand.scient.pol., Aarhus Universitet, 1986.
Cand.phil. i filosofi, Syddansk Universitet, 1982.

Arbejde
Direktør, DR Programproduktion, fra 2008 til 2010.
Prorektor, Aarhus Universitet, 2007.
Administrerende direktør og ansvarshavende chefredaktør, JyskeVestkysten, fra 2002 til 2007.
Programchef og chefkonsulent, SIMI og Lisberg Management, fra 1999 til 2001.
Journalist, Morgenavisen Jyllands-Posten, 1998.
Direktør, Muskelsvindfonden, fra 1992 til 1997.
Konsulent, PLS Consult og Dansk Management Forum, fra 1988 til 1991.

Politisk karriere
Kultur- og kirkeminister i VLAK-regeringen fra 28. november 2016.
Folketingsmedlem for Liberal Alliance i Sydjyllands Storkreds fra 15. september 2011.

Kandidat for Liberal Alliance i alle opstillingskredse i storkredsen fra 2010.
Kandidat for Radikale Venstre i Horsenskredsen fra 1999 til 2001.
Kandidat for Socialistisk Folkeparti i Horsenskredsen 1994.
Tillidshverv
Ekstern lektor og censor på flere danske universiteter fra 1990. Formand for CVU Vita 2002-2006. Medlem af bestyrelsen for Syddansk Universitet 2004-2007. Medlem af bestyrelsen for Buy Aid A/S fra 2007. Medlem af bestyrelsen for Testrup Højskole fra 2009. Medlem af bestyrelsen for Liselund fra 2009. Medlem af bestyrelsen for kursuscentret Trinity fra 2012. Formand for bestyrelsen for Grundtvig Centeret fra 2013. Bestyrelsesmedlem i Grænseforeningen fra 2013. Formand for Grænseforeningen 2014 til november 2016, da hun blev kultur- og kirkeminister i VLAK-regeringen.

Grænseforeningens øvrige formænd: Frederik Vinding KruseHjalmar UlrichH.P. HansenHolger AndersenFrederik HeickErik Haunstrup ClemmensenArne Fog PetersenEskild FriehlingH.P. ClausenViggo Witt-HansenJørn BuchBent A. KochTorben RechendorffFinn Slumstrup og Jens Andresen.