A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Brandes, Georg, 1842-1927, forfatter

Efter halvandet års studier i Italien, Frankrig og England 1870-71 vendte han hjem ulmende af nye idéer og oprørslyst. Hans forelæsningsrække "Hovedstrømninger i det 19. Aarhundredes Litteratur" på Københavns Universitet blev indledning til en livslang kamp for at forny dansk åndsliv.

Selv om Georg Brandes regnes for kultur-radikalismens grundlægger, og dermed ikke forventes at have en særlig national holdning, ytrede han sig ved flere lejligheder nationalt og havde en livslang interesse for Sønderjylland.

I årene 1877-82 boede Georg Brandes i Berlin og fik her mange venner og beundrere. Da han igen rejste til Danmark, blev der i februar 1883 holdt en afskedsfest for ham. I sin takketale udtalte han sig meget anerkendende om mange forhold i Tyskland og udtalte gode ønsker for dette land, men han sluttede med henvisning til den såkaldte "optantordning": "Mit hjerte snører sig sammen i mit bryst, når jeg tænker på, at netop nu, da jeg frivilligt forlader Tyskland, må hundreder af danske bondesønner, der mente at have ret til at bo på deres fødejord ufrivilligt og uden noget festmåltid forlade landet. Jeg vover ikke at udtale mig om retsspørgsmålet, men Tyskland synes mig stærkt nok til at kunne udvise højmodighed".

Efter hjemkomsten blev Brandes kritiseret for, at han savnede dansk følelse. Brandes brugte sit svar til at gøre rede for for sin opfattelse af fædrelandskærligheden: "Jo mere man elsker sit land, des mere må man bedrøves, når det forekommer en, som stod det tilbage for det udviklingstrin, det er kaldet til at nå, som var det ikke på højden af sin opgave. I verdenshistoriens uhyre drama har ethvert folk sin rolle og Danmark sin, selv om den ikke er stor. Hvad der gælder for et folk er imidlertid ikke, om det er lille eller stort, men at det ikke forfejler sin indtræden på scenen, ikke bruger sin nærværelse til at kede ved evindelig opremsning af sin fordums hæder, men om at det spiller med, thi ellers ender det med, at et sådant folk bliver helt væk i kulissen og ikke mere kommer med i dramaet. Lad os ønske, at vort folk må udføre sin rolle med sikkerhed, med værdighed... Her er så stor en grundsum af gode kræfter i dette mishandlede og misbrugte danske folk, at vi tør håbe meget for vort fædreland. Et leve for uegenyttigheden, for fliden, modet og begejstringen iblandt os".

Ved iværksættelsen af den hårdhændede Køller-politik i Sønderjylland i 1898 kastede Georg Brandes sig med al sin europæiske prestige i ryggen ind i kampen for sønderjydernes sag. Han afslog at holde foredrag i Berlin i 1899 og skrev i stedet en artiklen, "Danskheden i Sønderjylland", der ikke kun rettede sig mod den danske, men også mod den tyske offentlighed. Efter at artiklen var blevet afvist to steder blev den endelig optaget i tidsskriftet "Die Zukunft".

Brandes var europæer, men han var fast forankret i den danske nation. Han måtte gang på gang forklare, at der ikke bestod noget modsætningsforhold mellem en bred interesse for europæisk kultur på den ene side og varme følelser for fædrelandet på den anden. Læs Georg Brandes tale "Venstre og Sønderjylland" i forbindelse med folketingsvalget i 1901. Georg Brandes' varme følelser for Sønderjylland under fremmedherredømmet fremgår også af essayet "Sønderjyllands Betydning for dansk Kultur", der blev trykt i Sønderjyske Aarbøger i 1901.

Den fædrelandsfølelse, der prægede Georg Brandes, gjaldt sproget, kulturen, åndslivet i hele dets fylde, deri indbefattet kunsten. Han var stærkt bundet til det danske sprog, han lærte aldrig fuldt ud at beherske noget andet.

Kilde:
Troels Fink: "Båndene bandt". Forbindelsen over Kongeåen 1864-1914. Institut for Grænseregionsforskning 1999

Litteratur:
Georg Brandes: "Sønderjylland under prøjsisk tryk". Gyldendal, 1919.