A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Brorson, H. A., 1694-1764, biskop og salmedigter

Hans Adolph Brorson blev født i Randerup i 1694. Brorsons far og farfar var begge præster dér og familien var en betydelig slægt på egnen. Efter skolegang i Ribe 1709-12 kom han på universitetet i København. 1716 afbrød han sine studier og blev huslærer hos sin morbror i Løgumkloster. Hos sin bror Nicolai i Bredsted mødte han pietismen (fra latin "pietas" – fromhed).

I 1722 færdiggjorde Brorson sine studier og blev gift med sin kusine Catharina Steenbek Clausen. Han virkede som præst i landsbyen Randerup i perioden 1722-29, derefter i Tønder frem til 1737, og endelig i Ribe, først som stiftsprovst frem til 1741 og derefter som biskop.

Brorson regnes for den betydeligste salmedigter og repræsentant for den pietistiske vækkelse. Som salmedigter regnes han på niveau med Kingo, Grundtvig og Ingemann. Hans kendteste salmer er "Op al den ting", "Den yndigste rose" og "Her vil ties, her vil bies". Kernen i pietismen er ikke den rette, men den levende og personlige tro som bodskamp, omvendelse, helliggørelse og efterfølgelse. Brorsons hovedværk "Troens rare Klenodie" udkom i 1739 og består af 80 originale salmer og 194 andre salmer, som Brorson oversatte fra tysk.

Hans Adolph Brorson døde den 3. juni 1764 og ligger begravet i Ribe Domkirkes kor.

Efter hans død udgav sønnen Broder Brorson yderligere 70 originale salmer under titlen "Svane-Sang", som har et mere selvstændigt og inderligt præg end Troens rare Klenodie. 

Litteratur:

L. J. Koch i Dansk Biografisk Leksikon, http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon

Torben Bramming i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.