A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Bredsted

Bredsted (Fri.: Bräist) er en by ved den sydslesvigske vestkyst beliggende på geestranden nord for Husum.

Bredsted er nævnt i Kong Valdemars Jordebog 1231. Byen havde flækkerettigheder før 1510 og var én af de byer langs vestkysten, hvor man holdt folkemarked i 1800-tallet. Her kom landmændene og udsøgte sig tjenestefolk og sæsonarbejdere.

I 1800-tallet var byen centrum for nordfriserne, her afholdtes nogle af deres folkefester. Fra 1887 udviklede den sig til stationsby på banestrækningen Frederiksstad-RibeI midten af den langstrakte by, ligger torvet med det gamle apotek, et smukt hus med valmtag, og gesimsfriser. Huset er fra 1611. Den sengotiske munkestenskirke har et kor, der er fra 1511. Her er bl.a. en trædøbefont fra 1599, der bæres af træfigurer, der forestiller evangelisterne. Se også kirkegården med smukke gravsten fra 1500-1700-tallet. Bredsted opnåede i 1920 at få købstadsrettigheder.

Bredsted hovedby for den frisiske folkegruppe og er hjemsted for Nordfriisk Instituut, oprettet 1964 som forskningscenter for nordfrisisk sprog, historie og kultur. Bredsted danske skole har 148 elever og 14 lærere, er fra 1948 og optager, som den danske børnehave med 60 børn, børn af dansk- og frisisksindede forældre.

I 2010 havde byen 4.916 indbyggere.

Elsemarie Dam-Jensen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Se også www.nordfriiskinstituut.de/