A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Blaa Sangbog, Den

Den blaa Sangbog forbudte tekster

Forbudte tekster i Den blaa Sangbog. Bemærk at sangens titel er trykt, og der er god plads til selv at skrive teksten ind på den blanke side.

Den blaa Sangbog udkom 1867-1946 i 20 oplag, nogle af dem i nyredaktioner eller med tillæg. De første udgaver var To hundrede Sange (1867) og Dansk Visebog (1868) udgivet af Sønderjysk Samfund på initiativ af historikeren A.D. Jørgensen og redigeret af stud. theol. J.J. Lohmann, der senere blev præst i Skive. Ideen til sangbogen opstod i årene efter 1864 blandt "landflygtige" sønderjyder i København, der følte stort behov for at synge især de nationale sange. Foreningen bestod af sønderjyske studenter, håndværkssvende og gårdskarle, der mødtes ugentligt i Håndværkerforeningens lejlighed i Læderstræde i København.

I forståelse med Lohmann overtog Sprogforeningen sangbogen i 1881, og den fik nu officielt navnet Dansk Sangbog. Dog blev den folkelige benævnelse i løbet af 1890'erne Den blaa Sangbog efter indbindingens farve, hvilket der fra 1908 også stod på titelbladet. I alt har ca. 700 sange været optaget i Den blaa Sangbog. Sangbogen var emneopdelt med sangene om modersmålet først, hvorefter fulgte Mindesange fra Danmarks historie, Nyere fædrelandssange, Danmark, Norden, Friheden, Drikkeviser, Kærlighedsviser og Aftensang.

Den blå Sangbog var i perioden 1864-1920 den foretrukne sangbog for de dansksindede sønderjyder, og dens stigende popularitet førte til, at nogle af sangene blev forbudt af de tyske myndigheder. Det kunne dreje sig om nationalsange som "Der er et yndigt land" og "Kong Christian stod ved højen mast", men også den norske "Jeg vil værge mit land" og Thomas Kingos "Her vil ties her vil bies" blev forbudt. Sangen "Det haver så nyligen regnet", som var den skarpeste sønderjyske protestsang blev naturligvis også forbudt. 

Se illustrationer af 1912-udgaven øverst på denne side. I sangbogen var der også et efterskrift, hvor redaktøren omhyggeligt skrev numrene på de sange i sangbogen, han opfordrede mødearrangører til ikke at lade afsynge ved offentlige møder. Der var dermed en let tilgængelig liste over de politisk stærkeste og dermed mest populære sange i sangbogen.

Sangbogen har derfor blanke sider, hvorpå folk selv kunne skrive de forbudte sange. Den konfliktfyldte kontekst, som Den blaa sangbog var udsprunget i, forandredes afgørende ved Genforeningen i 1920, og sangbogen blev efterhånden fortrængt af Højskolesangbogen.

Sangbogen blev i 1946 afløst af Højskolesangbogen, i mange år ledsaget af et sønderjysk tillæg udgivet af Sprogforeningen med sange fra Den blå Sangbog, som var udeladt i Højskolesangbogen.

Et spor af denne strid fandtes i Højskolesangbogen til og med 17. udgave, hvor der er to versioner af "Det haver så nyligen regnet". Den ene tekst er en gammel folkesang uden politiske undertoner. Den anden har et klart politisk (antitysk) budskab. Når man i forsamlings-husene sang Johan Ottosens politiske udgave og blev anråbt af den preussiske gendarm, kunne man over for gendarmen, der af gode grunde talte et meget dårligt dansk, hævde, at man sang folkesangen "Det haver så nyligen regnet".

Kilde:
Karl Clausen: Den blå Sangbog i hundredåret for dens fremkomst. Udgivet af Sprogforeningen, Aabenraa 1967.
Elsemarie Dam-Jensen: "Så syng da, Danmark... Sangbogshistorie i Danmark fra Den blaa Sangbog til i dag. Sønderjysk Månedsskrift, nr. 5, 2009