A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Brødremenigheden i Christiansfeld

Brødremenigheden blev grundlagt i 1773. Brødremenigheden har rødder tilbage til 1400-tallet, da evangeliske i Böhmen og Mähren efter Johan Hus' martyrdød fandt sammen om "Unitas Fratrum", hvis voksne medlemmer kaldte sig brødre og søstre. Sekten talte i begyndelsen af 1600-tallet næsten 200.000 medlemmer, men den gik næsten til grunde under religionskrigene 1618-48. De tilbageblivende medlemmer udvandrede til bl.a. Sachsen, hvor de anlagde brødremenigheden Herrnhut, som betyder "under Herrens varetægt" og "på vagt for Herren".

En ny brødremenighed opstod, da grev N.L. von Zinzendorf i 1722 tillod tømreren Christian David at grundlægge byen Herrnhut i Sachsen sammen med en lille gruppe efterkommere af den tidlige brødrekirke. Målet var at skabe et fristed for protestanter, der var forfulgt for deres overbevisning. Den officielle stiftelsesdag var 13. august 1727. Zinzendorf, der var opdraget i pietistisk tradition, blev den betydeligste leder af Brødremenigheden. I de næste årtier grundlagde herrnhutiske brødremenigheder tilsvarende byer i andre lande. Byernes indretning blev tilpasset menighedens struktur. Hver enkelt menighed blev opdelt i et såkaldt korsystem, som placerede det enkelte medlem i et ‘kor’, dvs. en gruppe efter køn, alder og ægteskabelig status. De mest fremtrædende var de ugifte søstres kor, de ugifte brødres kor, enkekoret og familiekoret, og svarende hertil blev der opført et søstrehus, et brødrehus og et enkehus. Centralt i de fleste byer er kirkepladsen, hvor salshuset (kirken) og andre vigtige bygninger ligger. 

Herrnhuterne inviteredes af Christian 7.'s justitsråd Carl August Struensee til Danmark, fordi de var dygtige og flittige håndværkere, industri- og handelsfolk. Deres leder og præst Johannes Prætorius, købte 23. september 1771 Tyrstrupgård for 1.041 rigsdaler og udarbejdede en byplan inspireret fra brødremenighedsbyen Gnadau ved Magdeburg en moderne byplan. Christian 7. underskrev 10. december 1771 tilladelse til, at Brødremenigheden kunne anlægge en menighedsby.

Byplanen var efter samme mønster som andre menighedsbyer. To parallelle gader, Lindegade og Nørregade, forbundet med en kvadratisk kirkeplads, omkring hvilken de vigtigste bygninger var placeret. Byen blev opkaldt efter monarken, der støttede med fri religionsudøvelse, skattelettelser, toldfrihed, egen domstol, ingen militærtjeneste, ingen laugtvang og kontante beløb (100.000 rigsdaler) til byggeri.

Grundsten til de første fire huse blev nedlagt april 1773. Kirkebygning, Korhuse (Søsterhus, Brødrehus, Enkehus), kostskole. Virksomheder blev etableret, bl.a. hvidtølsbryggeri, bomuldsspinderi, savskæreri, stivelsesfabrik, hotel, lysestøberi, farveri, cigar- og tobaksfabrik, klaverfabrik, rebslageri, hattemageri, trykkeri, bogbinderi, honningkagebageri. I dag ejer Brødremenigheden stadig honningkagebageri, hotel og kakkelovnsfirma.

I begyndelsen af 1800-tallet oplevede den lille arbejdsomme by med kun 756 indbyggere en sand højkonjunktur, men efter den danske statsbankerot i 1914, hvor Christiansfeld i en kortvarig periode i Englandskrigen var besat af russiske kosakstyrker, indtrådte stagnationen. 50 år senere var antallet af menighedsmedlemmer reduceret til 431. 

Det var på Brødremenighedens Hotel på hjørnet af Kongensgade og Lindegade at en våbenhvile afsluttede krigshandlingerne i juli 1864. Med freden blev hele Sønderjylland til umiddelbart nord for Christiansfeld afstået til Preussen, hvorved Christiansfeld mistede hele sit nordlige opland og dermed fik yderligere tilbagegang. I 1872 blev menigheden omdannet til preussisk flække med egen borgmester. Menighedens styrelse blev i 1895 ændret, således at den blev ledet af et menighedsråd.

Byens drengekostskole fra 1788 (nu Christiansfeld Skole) var særdeles velanskreven. Blandt skolens elever var J.B.S. Estrup, forfatteren Johan Ludvig Heiberg, maleren Wilhelm Marstrand og industrimanden C.F. Tietgen.

Menigheden har i dag 345 medlemmer, heraf bor 131 i Christiansfeld. Stort engagement i kirkelivet. Menigheden er en evangelisk-luthersk frimenighed med udspring i herrnhutisk pietisme. Forbundet med brødremenigheder i bl.a. Europa og USA.  Byen fik i 1975 prædikatet "særdeles bevaringsværdig", idet byens centrum i dag står uberørt af nyere bygningsformer. I 2002 bevilgede Fonden Realdanmark 30 mio. kr. som et første skridt til en fuldstændig restaurering af de fredede Brødremenighedshuse i byens centrum.

Se også artiklen under Sønderjyllands historie fra 1522 til 1830.