A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Byggeskik

Gårdene i Sønderjylland var tidligt genstand for udforskning. Længe mente man, at der var en nøje forbindelse mellem gårdtyper og folkegrupper, forstået på den måde, at danskerne, tyskerne og friserne hver især havde deres typiske måde at bygge en gård på. Denne tanke har man forladt i dag.

Den ældste gårdtype består af et langhus med beboelse i den ene ende og stald i den anden, hertil hørte der en række mindre bygninger, bl.a. lade. Den gårdtype findes både på Als, Nordfrisland og syd for Ejderen i Ditmarsken.

En karakteristisk gårdtype i de frisiske marskegne er haubarg, der er et kvadratisk hus med en stor overdækket lade i midten og gårdens øvrige rum udenom. Denne gårdtype, der er udviklet i Holland, har friserne taget op fordi den giver så gode muligheder for opbevaring af en stor høst af korn og hø, og marsken er meget frugtbar.

Den holstenske gård, er gavlvendt mod vejen og har et stort fællesrum, Dielen, for mennesker og kvæg, findes især syd for Ejderen, men den er i 1700-tallet efterlignet på Angel, hvor man var påvirket af det mere udviklede holstenske landbrug.

En række forskelle på bygningskulturen i de forskellige egne kan forklares ud fra geografiske eller sociale forhold. F.eks. gik man over til at bygge grundmurede huse i Vestslesvig i 1600-tallet, fordi man i de skovløse egne manglede bygningstømmer. I Nordslesvig fastholdtes længe bulhuse, d.v.s. huse med vægge af egeplanker, da der var egeskov og fri adgang til at udnytte dem.

Bøndernes økonomiske og sociale stilling afspejler sig i jordens størrelse og udformning. I det sydlige Angel og på Svans var der livegenskab, indført af holstenske godsejere, og her var folkekulturen fattig. I marskegnene og det nordøstlige Slesvig var bønderne meget rigere, og hermed fulgte, at gårdene var bedre byggede og havde bedre inventar.