A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Breklum Kirke

I landsbyen Breklum et par kilometer sydøst for Bredsted ligger en af Sydslesvigs stateligeste, senromanske landsbykirke i munkesten (1200-tallet). Dens arkitektoniske barokalteropbygning er skabt i 1741 af N. Buchholtz og er rigt udsmykket med figurer ligesom Claus Gabriels barokprædikestol fra 1646. Den enkle gotlandske kalkstensdøbefont er gotisk og fra 1200-tallet, mens korbuekrucifikset og den ligeledes sengotiske Sankt Olai-figur stammer fra 1400-tallet. Kirkeinventaret omfatter desuden nogle fornemme epitafier fra 1685-94, da den såkaldte akantusbarok begyndte at komme på mode. Breklummissionen, oprettet i 1876, udgår fra Breklum Kirke.

Grænseforeningens årbog 2001, Henning Dehn-Nielsen.