A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Christoffer 1., 1219-1259, dansk konge

Christoffer 1. (1219 – 29. maj 1259 i Ribe var dansk konge 1252-1259. Han var søn af kong Valdemar 2. Sejr.
 
Da kong Abel blev dræbt i 1252, opholdt hans ældste søn, Valdemar, sig i Frankrig. Han skyndte sig hjem for at overtage kronen, men da han kom til Danmark, var Christoffer imidlertid blevet valgt til konge. Hermed var grunden lagt for en strid mellem den ældre og yngre linje af kongehuset, der kom til at vare i flere årtier. Christoffer blev kronet i Lund domkirke juledag 1252.
 
Christoffer iværksatte en aktion for at få sin broder Erik Plovpenning anerkendt som martyr. Formålet var at få brændemærket Valdemars fader Abel som brodermorder, og dermed udelukke hans slægt fra tronfølgen. Abels tilhængere var naturligvis imod forsøget. Forholdet mellem kongen og kirken blev imidlertid stadig forværret, ikke mindst da kongen krævede, at kirken og de rige biskopper skulle stille med mænd og midler til kampen mod Abel-slægten. 

Christoffer var gift med Margrete Sambiria. Hun var datter af Sambor og Mechtilde af Mecklenburg og fik på grund af sit energiske styre tilnavnet Sprænghest. Sammen fik de sønnerne Erik Klipping, Valdemar og Niels, samt døtrene Mechtilde, Margrete og Ingeborg. Dronningen og Jaromar var altså begge vendere fra Rügen, og den gyldne, vendiske drage på rød bund var tidligere med i det danske kongevåben.