A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Cour, Vilhelm la, 1883-1974, historiker

Født i 1883 i Lyngby. Fik tidligt stor interesse for historie og tog magisterkonferens i 1909 med en lovende museumskarriere foran sig. Han fik i sin ungdom stor interesse for nationale spørgsmål og udgav allerede i 1906 pjecen "Dansk Selvfølelse". De nationale spørgsmål optog ham mere og mere, og han opgav museumsvejen for at blive lærer og  forfatter inden for nationalpolitiske emner. Han havde et konservativt og nationalt historiesyn, der bragte ham på kollisionskurs med professor Erik Arups mere materialistiske historiesyn og udelukkede ham fra en universitetskarriere.

I oktober 1918 påbegyndte han udgivelsen af tidsskriftet "Grænsevagten" og blev i perioden derefter en af hovedkræfterne i bestræbelsen for at sikre en grænse syd om Flensborg (Flensborgbevægelsen).

Vilhelm la Cour tog samtidig kraftigt afstand fra Dannevirkebevægelsens forsøg på at få grænsen flyttet helt ned til Slien og Danevirke. Da disse kredse var medinitiativtager til Grænseforeningen i 1920 blev la Cour på grund af sin afstandtagen til Dannevirkebevægelsens synspunkter holdt uden for indflydelse i Grænseforeningen. Først i 1933 indtrådte han i Grænseforeningens hovedstyrelse, formentlig fordi han efter nazisternes magtovertagelse i Tyskland gav sit tidsskrift en kraftig drejning med udfald mod det tyske mindretal og forbehold over for udviklingen i Slesvig-Holsten.

I 1941 stod la Cour for udgivelse af pjecen "Om at sige Ja - og Nej" på Dansk Samlings forlag. Pjecen argumenterede for at udnævne en regering uden bindinger til Rigsdagen, hvor politikerne var styret af besættelsesmagten. Pjecen blev forsøgt beslaglagt, og la Cour blev kort efter presset til at indstille udgivelsen af Grænsevagten. Men la Cour fortsatte sin agitation mod besættelsesmagten ved at udgive pjecer som "Ord til os i Dag" (1941), som gav la Cour 80 dages hæfte. Efter afsoningen udsendte han pjecen "Med Lov skal Land bygges", der med interneringen af kommunisterne som emne var ment som en skjult advarsel mod tilsvarende angreb på jøderne.

La Cour blev stoppet ved direkte indgriben fra den tyske krigsret i februar 1942, som havde til hensigt at forebygge, at national agitation skulle lægge grunden til egentlig modstand. Den tyske krigsrets indgriben i en sag om agitation var et alvorligt anslag mod dansk jurisdiktion, og man anstrengte sig derfor fra dansk side for at få sagen overdraget. La Cour accepterede efter pres fra justitsministeren at lade sig internere på Vallø efter udståelse af straffen.

Den 29. august 1943 gik la Cour under jorden, idet han søgte at give det udseende af, at han var flygtet til Sverige. Allerede på dette tidspunkt var han i gang med at skrive trebindsværket "Danmark under Besættelsen" samtidig med, at han bidrog med artikler til illegale blade som "Hjemmefronten" og "Folk og Frihed". Kort før jul i 1944 måtte han flygte til Sverige, hvorfra han returnerede ved befrielsen tilknyttet Den danske Brigade.

I Sverige udgav han i februar 1945 pjecen "Et dansk Fredsmaal", hvori han kommenterede den i Sydslesvig-aktivistiske kredse udbredte forventning om internationalisering af Kielerkanalen og dermed sammenhængende frigørelse af området mellem kanalen og den danske grænse fra tysk overhøjhed. Tanken var at Danmark så burde overtage overhøjheden over området som mandat.

Efter befrielsen blev la Cour en ledende kraft i pressionsgruppen Sydslesvigsk Udvalg af 5. Maj 1945, der netop i mandattanken fandt et grundlag, som formåede at samle de indbyrdes splittede Sydslesvig-aktivister. Den fremstod nemlig mindre rabiat end kravet om en grænseflytning, men på den anden side ikke udelukkede en sådan som et fremtidsperspektiv.

Vilhelm la Cour ejede og redigerede Grænsevagten helt frem til 1970.

Litteratur:

Dansk Biografisk Leksikon, J.H. Schultz Forlag, 1936.

Axel Johnsen: Dannevirkemænd og Ejderfolk. Den grænsepolitiske opposition i Danmark 1920-1940. Udgivet af Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, 2005.

Gads Leksikon. Hvem var hvem 1940-1945.