A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Christiansfeld

Christiansfeld blev grundlagt i 1773, da Brødremenigheden af Christian 7. fik tilladelse til på Tyrstrupgårds jorder at rejse en by, som kunne være et kristent samlingssted. Brødrene havde deres hjemsted i Böhmen og Mähren og senere i byen Herrnhut i Sachsen. Det var lægmænd, som drog landet rundt for at gøre et kristent missionsarbejde. Ved byens grundlæggelse var det samtidig kongens ønske, at der blev opbygget et center, der kunne fremhjælpe landets industri og håndværk.

I en tid, hvor byplanlægning ellers var ret ukendt, lagde planlæggerne af den nye by praktisk sans for dagen. Byen fik brede lige gader omkring ud fra Kirkepladsen i centrum.

Det var menighedslivet, som prægede byen både i medlemmernes daglige samvær og i den måde, man indrettede byen på.

Kirkepladsen er byens naturlige centrum. Omkring den store plads samler sig flere af menighedens bygninger, kirken, præsteboligen og det store søsterhus. Netop denne bygning siger lidt om byens inddeling i små særskilte åndelige samfund. "Brødre og Søstre i Herren", kaldte man sig. Ugifte søstre og brødre levede strengt adskilt, ligesom ægtepar boede særskilt. Alligevel var de knyttet sammen i det fælles menighedsliv.

Også begravelsespladsen, Gudsageren, er præget af stram planlægning. Kvinder og mænd er begravet på hver sin side af kirkegården, hvor gravene ligger i lange lige rækker uden individuelt særpræg. På Gudsageren blev dræbte danske soldater fra en træfning i Kolding den 23. april 1849 begravet og i 1851 blev der rejst en gravsten over de faldne. Efter nederlaget i 1864 blev gravstenen fjernet efter ordre fra de preussiske myndigheder. Dansksinede anmodede flere gange om om tilladelse til at genopsætte gravmonumentet og fik det i 1909 med tilføjelse af en gravplade med teksten: "DETTE MINDESMÆRKE FJÆRNET FRA KIRKEGAARDEN I CHRISTIANSFELD 1864 GENREJSTES HER 1909. KOMMENDE SLÆGTER VIL FREDE DETTE MINDE. Gravpladen blev fjernet igen under 1. Verdenskrig, fordi man frygtede at pladens metal skulle bruges i tysk krigsindustri - og genopsat i forbindelse med Genforeningen i 1920. Også under 2. Verdenskrig blev pladen fjernet, formentlig på foranledning af medlemmer af det tyske mindretal. Pladen blev henfundet i 1998 og genopsat på gravmælet på 150-års dagen for træfningen, den 23. april 1999.

Til menighederne hørte også skoler. I 1784 opførtes en kostskole for piger, Pigeanstalten, og i 1788 en kostskole for drenge, Drengeanstalten. Disse kostskoler fik i tidens løb elever fra alle egne af landet, ligesom der kom elever fra Norge, Sverige, Tyskland, Holland, Frankrig og England.

På grund af Brødremenighedens moderne skoletanker indtog disse skoler noget af en særstilling sammenlignet med det øvrige skolevæsen i landet.

I 1783 bestod Christiansfeld af 38 ejendomme, og efter 50 års forløb var byen nået op på 84 huse. 10 år efter oprettelsen boede der 400 brødre og søstre i byen. Tilgangen kulminerede i 1812, da medlemstallet nåede 652, hvortil så kom godt 100 kostskoleelever.

Brødremenighedens ældsteråd var også byråd, og indtil 1920 blev borgmesterposten besat af et af Brødremenighedens medlemmer.

En vandring gennem byen giver et stærkt indtryk af den orden, hvorefter menighedssamfundet indrettede sin by. Korsformen går igen overalt i hele byens anlæg. Christiansfeld har desuden sin egen byggestil, en overgang fra rokoko til empire, som både er smuk og enkel. Et særpræg ved husene er de høje tage.

Foruden et åndeligt center forudsås ved anlæggelsen af Christiansfeld også dannelsen af industri og håndværk. I løbet af de første ti år oprettedes bl.a. en tobaks- og cigarfabrik, et pottemageri og kandestøberi, et glasskæreri, en kakkelovnsfabrik, stivelsesfabrik, strømpestrikkeri, to urfabrikker, et sæbesyderi, låsesmedie, garveri, karetmagerværksted, farveri, lakfabrik, bomuldsvæveri. Desuden var der mere almindelige håndværk som bageri, snedkeri og slagteri. Fabrikkerne er efterhånden ophørt, og kun fremstillingen af Christiansfelder Honningkager er et minde om tidligere tiders erhverv.

Indtil kommunalreformen i 1970 havde Christiansfeld en særstatus som flække, en slags minikøbstad med byråd og borgmester. Ved strukturreformen i 2007 blev Christiansfeld lagt ind under Kolding kommune.

Se flere billeder fra Christiansfeld

Litteratur:
Inge Adriansen: Erindringssteder i Danmark. Museum Tusculanum.