A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Citater fra grænselandet

"Hvad udad tabes skal indad vindes". Citatet knytter sig til tabet af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg til Preussen og Østrig efter nederlaget i krigen i 1864. Efter nederlaget voksede stærke folkelige og nationale vækkelser frem indadtil, som fik enorm betydning for udviklingen af sammenhængskraft og fællesskabsfølelse i Danmark, og deraf følgende konkrete resultater som f.eks. andelsbevægelsen, folkeoplysning, folkestyre m.m. Citatet tilskrives fejlagtigt Hedeselskabets direktør Enrico Dalgas (1828-1894), der i årene efter 1864 var foregangsmand for opdyrkning af den jyske hede.

Udsagnet stammer i virkeligheden fra forfatteren H.P. Holst (1811-1893), hvis talent ofte blev brugt ved festlige lejligheder. Udover det kendte citat er han i dag måske mest kendt for sangen Slumrer sødt i Slesvigs Jord, der blev skrevet i 1850 midt under Treårskrigen.

Citatets oprindelige ordlyd var: ”For hvert et Tab der kan Erstatning findes, hvad udad tabes, det maa indad vindes”, hvilket intet har med hedesagen at gøre, men derimod med dansk industri. Det stammer nemlig fra en såkaldt skuemønt, der blev præget i anledning af Industri- og Kunstudstillingen i København 1872. Den mentale og økonomiske ”oprustning” efter 1864 var således ikke forbeholdt landbruget.

"Schleswig-Holstein up ewich ungedeelt" Citatet stammer fra Ribe-brevet, der blev udstedt som en del af Christian 1.'s håndfæstning i 1460. Ribebrevet kom til at spille en stor rolle i 1800-tallets nationale konflikt mellem Danmark og Slesvig-Holsten om en opdeling af Slesvig og Holsten i henhold til nationalitetsprincippet, hvilket ifølge slesvig-holstenerne ville være et brud på Ribe-brevets garanti om at holde landene Slesvig og Holsten ”ewich tosamende ungedelt”, evigt udelte sammen.

Den engelske premierminister lord Palmerston, der optrådte som mægler op til krigen i 1864, formulerede spørgsmålets kompleksitet på følgende måde over for dronning Victoria: "Der er kun tre mennesker, der forstår det slesvig-holstenske problem. Den første er hertugen af Augustenborg, men han er død, den anden er en tysk professor, men han er blevet sindssyg af det, og den tredje er mig - og jeg har glemt alt om det."

Statsminister Niels Neergaard om de dansksindede i Sydslesvig ved Genforeningsfesten på Dybbøl den 11. juli 1920: "De skal ikke blive glemt". Det diskuteres, om Neergaard sagde "I" eller "de". Det mest sandsynlige er, at der blev sagt "De skal ikke blive glemt!" fordi Neergaard talte til alle andre end netop de dansksidede sydslesvigere. Den følgende sætning i talen underbygger synspunktet: "Det er en ærespligt for enhver regering at støtte dem og af yderste evne opretholde sprog og folkelighed, som de har ofret taprest for." Læs hele talen.

Det er derimod meget sandsynligt, at Christian 10. dagen efter ved et møde i Kruså sagde "I skal ikke blive glemt", fordi han her talte direkte til skuffede sydslesvigere. Og det er disse ord, som står på mindestenen i Kruså - se foto til højre herfor.

"Regeringen, som staar paa den nationale Selvbestemmelses Grund, er af den Opfattelse, at Danmarks Grænse ligger fast". Citatet udtrykker befrielsesregeringens grænsepolitik, da Folketinget den 9. maj 1945 mødtes første gang efter befrielsen. Citatet stammer fra den socialdemokatiske statsminister Vilhelm Buhl.

Statsminister Poul Nyrup Rasmussen: "Så længe I holder fast i os, holder vi fast i jer". Ved årsmødet i Flensborg i 1999.

Allerede dagen efter Tysklands endelige kapitulation efter 2. Verdenskrig fastslog den danske regering den 9. maj 1945 at "Grænsen ligger fast". Der var ikke tiltro til, at den store interesse for det danske var holdbar. Synspunktet blev fastholdt, selv om den senere statsminister Knud Kristensen gik ind for en grænserevision, hvilket førte til hans afgang som statsminister.

"Minderheit ist wer will!". Udtrykket anvendes ofte af progressive tyske kræfter, men det kan ikke fastslås, hvem der opfandt udtrykket. Udsagnet har været anvendt helt tilbage i 1920'erne og bruges ofte fra tysk side i dag.

"Fra mod hinanden til med hinanden!". Denne sætning er ofte anvendt af SSF's tidligere formand Dieter Paul Küssner og udtrykker meget klart den positive udvikling i det dansk-tyske grænseland. Udsagnet går også på forholdet til det tyske mindretal i Sønderjylland. Der samarbejdes i mange sammenhænge, både internationalt og når mindretallene har brug for hinanden i debatten med flertalsbefolkningerne.

Hver elsker sin Farve på Sted og Tid,
Jeg alle disse kan lide,
Men meest har jeg lært fra min Barndomstid,
At elske det røde og hvide!


Under H.C. Andersens mange rejser i hertugdømmerne i 1840'erne følte han stor sorg over de nationale spændinger mellem dansk og tysk. Han var en flittig gæst hos hertugen af Augustenborg, der var slesvig-holstensk orienteret og frygtede under sine besøg at blive afkrævet stillingtagen til det nationale. H.C. Andersen læste om aftenen af sine eventyr og digte. Ved et taffel den 24. september 1844 havde han for alle eventualiteters skyld forberedt ovenstående digt om flaget, som holdt balancen.

"Det danske mindretalsarbejde i Sydslesvig får præg af hobbyvirksomhed, hvis ikke det er båret af et genforeningshåb. Mindretallet må gøre sig klart, at det lever i "foreløbigheden" som må afløses af en grænseflytning". Søren Krarup, den 24. februar 2006. Udtalelsen gav anledning til kraftig debat. Læs mere.

"At ville de andre uden at opgive sig selv". Højskolemanden Jørgen Bukdal. Citatet bruges ofte af tidligere formand for Sydslesvigsk Forening Dieter Paul Küssner.

I sin visionære årsmødetale i 1964 sagde den sydslesvigske forfatter Willy-August Linnemann bl.a.: "Det åbner ingen vej frem for Sydslesvig, om alle i landsdelen lod sig affarve nationalt og antog det samme blakkede udseende. Kun ved at bekende kulør og samtidig respektere hinandens sindelag og dernæst gå i samarbejde kan sydslesvigerne opnå en værdig position for deres fælles hjemstavn".

"Uden for nationaliteten er der hverken kunst, sandhed eller liv, der er ingenting, slet ingenting." Citat fra en af Turgenjevs romaner, ofte anvendt af Nicolai Svendsen.

"Et Land, hvor den nationale Selvfølelse ligger lavt, det er som et Holland uden Diger i stadig Fare for at overskylles og udslettes." Georg Brandes. I talen "Venstre og Sønderjylland" ved folketingsvalget i 1901. Se hele talen.

Maleren Emil Nolde i 1901: "Det er ganske ejendommeligt og ikke altid lykkeligt at være født i et grænseland, hvor for og imod, her og hisset tegner sig skarpere end andre steder. Den der bliver født midt i sit hjemland, bliver sparet for megen forvirring og mange opgør, som man må gennemleve i grænselandet".