A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Caroline Mathilde, 1751-1775, dansk dronning

Caroline Mathilde voksede op som den yngste af ni søskende, hvoraf den ældste broder blev engelsk konge, George 3. i 1760. Hun voksede op på familieresidensen Carlton House fjernt fra hoffet, hvor hun kunne færdes frit og utvunget, hvilket gav hende en ukunstlet attitude.

Hun blev i oktober 1766 som 15-årig pr. stedfortræder gift med sin 17-årige fætter Christian 7., der et halvt år tidligere havde efterfulgt sin far på den danske trone og allerede på det tidspunkt havde psykiske problemer. Tre uger efter vielsen pr. stedfortræder ankom Caroline Mathilde til Altona. På den 12 dage lange rejse til København modtog hun stor hyldest. Man håbede, at ægteskabet kunne få kongen til at falde til ro, men uden succes. Selv om kongen ikke viste nogen interesse for sin ægtefælle, blev tronfølgeren, den senere Frederik 6., dog født i januar 1768. I samme periode var kongen stærkt optaget af den masochistisk anlagte Støvlet-Cathrine, med hvem han huserede på Københavns bordeller, indtil hun blev deporteret til Hamborg.

I maj 1768 drog kongen på en ni måneder lang rejse til hertugdømmerne og England og Frankrig, mens dronningen blev efterladt i København med den lille kronprins. Ved rejsens afslutning i foråret 1769 blev den holstenske læge Struensee ansat ved hoffet. Et år senere indledte Caroline Mathilde et forhold til Struensee og blev mor til deres fælles barn Louise Augusta i juli 1771. Forargelsen og sladderen voksede i København, men Caroline Mathilde og Struensee erkendte ikke at have fjender. I forbindelse med et maskebal på hofteateret på Christiansborg den 16.-17. januar 1772 gennemførte Ove Høegh-Guldberg sit kup mod Struensee.

Efter Struensees fald og dødsdom blev ægteskabet med Christian 7. opløst, og hun blev i maj 1772 uden sine børn sendt til Hannover og senere Celle i Tyskland. To år senere blev hun involveret i en plan, der ved et kup skulle bringe hende tilbage til Danmark som formynderregent for kronprinsen. Bag planen stod bl.a. den senere gehejmestatsminister Ernst Schimmelmann (1747-1831). Caroline Mathilde holdt sin bror Georg 3. orienteret om planerne og skrev til ham herom sidste gang i marts 1775, hvor hun kaldte planerne "this sceme for my Sons happiness". Ved hendes uventede død kort tid efter, formentlig på grund af skarlagensfeber, faldt de noget dilettanstiske kupplaner til jorden. 

Efter hendes død blev der foranstaltet en indsamling i Celle til et monument over hende i den såkaldte Französischer Garten. Hendes sarkofag blev anbragt i slotskirken i Celle, hvor den stadig findes.

Litteratur:

Per Olov Enquist: "Livlægens besøg". Gyldendal, 1999.

Michael Bregnsbo: "Caroline Mathilde. Magt og skæbne. En biografi." Aschehoug, 2007.

Caroline Mathildes skæbne har inspireret adskillige dramatikere, bl.a.

Sven Clausen: Paladsrevolutioner (1923) og Sven Holm: Struensee var her (1977).