A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Christensen, Hans Jefsen, 1880-1956, landstingsmand

Hans Jefsen Christensen blev født den 28. februar 1880 i Visby Sogn ved Tønder. Selv om faderen var dansk statsborger, lod Hans Jefsen Christensen sig naturalisere som preussisk statsborger i 1892. Han var som ung elev på Testrup Højskole og videreuddannede sig herefter inden for praktisk landbrug, inden han i 1904 købte gården Høgsbro ved Hviding. Året efter blev han gift med Johanne Marie Kjestine Gotthardsen.

Hans Jefsen Christensen følte sig i sin ungdom stærkt knyttet til Jens Jessens linje og tog efter Jessens død i 1906 afstand fra den forhandlingspolitik i den tyske rigsdag, som H.P. Hanssen bebudede. På trods af meningsforskelle med H.P. Hanssen støttede Hanssen i 1910, at Jefsen Christensen overtog den vigtige post som formand for Nordslesvigsk Skoleforening. Foreningen skiftede fra 1920 navn til Sønderjydsk Skoleforening, men Jefsen Christensen fortsatte som formand frem til sin død i 1956.

Da Nordslesvigsk Vælgerforening den 16. november 1918 nedsatte et skoleudvalg, som skulle forberede en kommende skolelovgivning i den del af Sønderjylland, som forventedes genforenet med Danmark, blev Hans Jefsen Christensen formand for udvalget og redaktør Anders Lebeck sekretær, nøjagtig de samme poster som de to bestred i Nordslesvigsk Skoleforening (Sønderjydsk Skoleforening). Det var fra vælgerforeningens skoleudvalg, initiativet til den sønderjyske skoleordning kom, og det var folk som Jefsen Christensen, Lebeck og højskoleforstander Jacob AppelAskov Højskole, som satte deres præg på skoleordningen.

I 1920 var Hans Jefsen Christensen Venstres kandidat til Folketinget. Han blev samme år valgt som tingvalgt medlem af Landstinget, et medlemskab som fortsatte frem til 1947. I perioden 1922 til 1947 var han medlem af Det udenrigspolitiske Nævn, hvor han var nævnets resourceperson i nationalpolitiske spørgsmål. Han markerede sig her som stærkt kritisk over for udenrigsminister Erik Scavenius' samarbejdepolitik over for besættelsesmagten i besættelsens første år.

Hans Jefsen Christensen tog på trods af politiske meningsforskelle til H.P. Hanssen i 1927 initiativ til sammen med ham at genoprette Landeværnet under mottoet "Dansk jord på danske hænder".

Han var en klar fortaler for mindretalsrettigheder, herunder også det tyske mindretals rettigheder. Han gik varmt ind for den sønderjyske skoleordning, som i perioden 1920-1945 stillede det tyske mindretals skolevæsen på lige fod med det danske skolevæsen i Sønderjylland. Jefsen Christensen var en markant modstander af den politik, som efter 1945 henviste det tyske mindretal til at anvende lov om privatskoler.

Han efterfulgte H.P. Hanssen som formand for "Dansk Kultursamfund af 1910" fra H.P. Hanssens død i 1936 og frem til 1956.

Efter etableringen af "Udvalget til fordeling af bevillingerne til støtte for dansk sprog og kultur i udlandet" (det senere Sydslesvigudvalg) i foråret 1921 blev han udvalgets formand frem til sin død i 1956. Hans Jefsen Christensen fik på denne måde afgørende indflydelse på, hvordan statsmidlerne til det danske mindretal i Sydslesvig blev fordelt.

Kilde:

Om skolehistorie: Erik Nørr: "Genforeningens bedste gave". Skoleordning og amtsskolekonsulenter i Sønderjylland og Danmark 1920-1963. Historisk Samfund for Sønderjylland, 2003.