A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

CIS - Den internationale Kommission

I henhold til Versailles-fredstraktatens artikel 109 skulle forvaltningen over Sønderjylland fra traktatens offentliggørelse i juni 1919 til en afgørelse var truffet overgå til en allieret kommission. Denne skulle, efter at tysk militær var udvist fra området og alle overordnede embedsmænd suspenderet, administrere området, sikre levnedsmidler til befolkningen, garantere frie, hemmelige og uafhængige afstemninger samt udarbejde forslag til endelig grænsedragning.

Kommissionen fik det officielle navn "Commission Internationale de Surveillance du Plébiscite Slesvig" eller blot CIS.

England og Frankrig udnævnte deres ambassadører i København til medlemmer af kommissionen, nemlig Sir Charles Marling og den franske digter Paul Claudel. Endvidere skulle den norske og svenske regering udpege hvert et medlem. Det blev den norske telegrafdirektør Thomas Heftye og den svenske lensmand Oscar von Sydow. Et femte sæde i kommissionen stod til rådighed for USA, der dog aldrig ratificerede traktaten. Som generalsekretær for kommissionen fungerede den indflydelsesrige englænder Charles Brudenell-Bruce. Marling og von Sydow forsøgte at holde sig upartiske mens Heftye vurderedes som dansk-venlig og Claudel som klart tyskfjendtligt indstillet.

Fra august 1919 forberedte CIS sig til opgaven i København, i øvrigt med kontorer i Grænseforeningens bygning, Peder Skrams Gade nr. 5. Forberedelserne omfattede forvaltningen af paskontrol, post-, told- og skattevæsen samt fødevareforsyning i begge afstemningsområder. H.P. Hanssen, der den 25. juni var blevet Minister for sønderjyske anliggender, fungerede som særlig rådgiver fra dansk side, mens landråd Böhme fra Tønder var rådgiver fra tysk side.

Kommissionen traf en række personafgørelser, således at de ledende tyske forvaltningspersoner måtte fratræde og erstattes af amtmænd m.fl. udpeget af kommissionen. Borgmester Dr. Todsen i Flensborg blev erstattet af grosserer Karl Holm mens den tidligere tysksindede Waldemar Sørensen, der nu pludselig blev dansksindet, blev udpeget til politichef i Flensborg mens den danske officer Daniel Bruun blev udpeget til politichef for hele afstemningsområdet.

Læs landråd, Friherre Loew v.u. zu Steinfurths afskedshilsen i Haderslev og landråd Siemons afskedshilsen i Aabenraa.

Versailles-fredstraktaten trådte i kraft den 10. januar 1920 og de tyske tropper skulle umiddelbart efter forlade afstemningsområderne. I stedet indsattes i løbet af januar måned allierede besættelsestropper, bl.a. franske alpejægere i Haderslev og engelske soldater i Aabenraa. I Flensborg forlod de tyske tropper byen den 24. januar, og i stedet rykkede allierede tropper ind på Duborg-kasernen og på marineskolen Flensborg-Mürwik, hvilket gav anledning til stærke tyske manifestationer.

Den 26. januar ankom CIS med nattoget til Flensborg og opslog hovedkvarter på Hotel Flensburger Hof lige over for banegården. Fra hotellets tag vajede i de følgende måneder det britiske, franske, norske og svenske flag.

Kommissionen håndterede sit mandat klogt ved at inddrage tidligere både tyske og danske embedsmænd i forvaltningsopgaverne. Dermed sikrede man sig, at de nationalpolitiske modsætninger ikke optrappedes unødigt. Blandt de mere opsigtsvækkende beslutninger var udvisningen af Dr. Todsen fra afstemningsområdet, den midlertidige lukning af "Flensburger Tageblatt" og forbud mod flagning i zone 2.

En af kommissionens store opgaver var at inddele området i afstemningsdistrikter og at registrere alle stemmeberettigede, der omfattede alle født  eller bosat i området siden 1. januar 1900. Det betød, at folk, som var født i området men ikke havde boet der i mange år, også havde stemmeret. Denne bestemmelse vakte protester fra dansk side, hvor det hævdedes, at mange preussiske embedsmænd som unge havde været indledt deres karriere som udstationeret i det lidet attraktive grænseland og der havde fået deres børn.

Dog kom der også fra dansk side flere tilrejsende stemmeberettigede (i alt 16.638) end fra tysk side (i alt 11.069) til afstemningerne. De tilrejsende fik ikke afgørende indflydelse på afstemningerne, hverken i zone 1 eller zone 2.

Afstemningerne blev efter intensiv oplysning og agitation (afstemningskampen) gennemført i zone 1 den 10. februar 1920 og i zone 2 den 14. marts 1920.

Efter afstemningerne skulle CIS fremkomme med en fortrolig slutrapport med forslag til den endelige grænsedragning. I denne periode intesiveredes de forskellige gruppers bestræbelser på at påvirke beslutningen. Fra tysk side argumenterede man ud fra afstemningsresultaterne for den såkaldte Tiedje-linie, mens man fra Flensborgbevægelsen og Dannevirkebevægelsen argumenterede for hhv. en grænse syd om Flensborg og en grænse ved Danevirke og Mellemslesvigsk Udvalg for en internationalisering af området. På dansk side førte diskussionen til Påskekrisen, som var den alvorligste forfatningskrise, Danmark har været ude i efter demokratiets indførelse.

Kommissionens slutrapport blev afleveret den 16. april 1920 til Ambassadør-rådet. Forslaget fulgte stort set Clausen-linien, som, efter at forskellige supplerende forslag var blevet afvist, blev taget til efterretning af ambassadørrådet, der den 15. juni 1920 afsendte den endelige note om det fremtidige grænseforløb, hvorved Slesvig blev delt. 

I Danmark undertegnede Christian 10. den 9. juli 1920 i statsrådet lov om "de sønderjyske Landsdeles Indlemmelse".

Kilde:
Inge Adriansen og Broder Schwensen: Fra det tyske nederlag til Slesvigs deling 1918-1920. Sønderjyske billeder 5.