A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Christensen, Svend, 1914-, gårdejer

Svend Christensen blev født i Høgsbro ved Hviding. Han blev medlem af Sønderjydsk Skoleforenings bestyrelse i 1953 og var foreningens næstformand fra 1957 til 1969, da han blev formand. Han udtrådte af bestyrelsen i 1986.

Som ung overtog han en gård i Burkal i 1938 og kom derefter hurtigt ind i det politiske og nationale arbejde i grænsesognet. Han var sognerådsformand i Burkal fra 1962 til kommunalreformen i 1970, hvorefter han blev den første borgmester i Tinglev Kommune, en post han beklædte frem til 1978. Før 1970 var han også i en periode medlem af Tønder amtsråd.