A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Demarkationslinjen 1849

Ifølge våbenhvilen mellem Preussen og Danmark af 10. juli 1849 blev Slesvig indtil 13. juli 1850 styret af en dansk-preussisk-engelsk forvaltning med danske besættelsesstyrker på Als og Ærø, svensk-norske i Nordslesvig og preussiske i Sydslesvig. Demarkationslinjen mellem de to sidstnævnte gik nord om Tønder og syd om Flensborg og fulgte i store træk den nationale sindelagsgrænse, som kom til at aftegne sig ved folkeafstemningerne i 1920.

Af Inge Adriansen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.