A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Denghoog / Venningsted

Navnet "Denghoog" betyder tinghøj. Navnet kan føres tilbage til 1700-tallet og skyldes muligvis, at man dengang troede, at der i gamle dage holdtes ting på højen. Det er der dog ikke meget, som tyder på. Denghoog er en typisk jættestue fra ca. 3.200 f.Kr.

Højen er rund, ca. 25 meter i diameter og over 3 meter høj. Den er bygget af sand, og oprindeligt har der stået randsten hele vejen rundt om højen.

Gravkammeret ligger i højens sydlige del. Man kryber ind i kammeret gennem en gang fra højes sydside. Gangen er 6 meter lang, 0,9 meter høj og 1,0 meter bred, og loftet dannes af 7 sten. Alle stenene vender en flad side indad. Oprindeligt var gangen længere. Halvvejs inde står to mindre sten, som er trukket lidt frem. De kaldes karmsten og efterligner sandsynligvis de dørkarme, som stenalderbønderne havde i deres huse.

Selve gravkammeret er orienteret øst-vest, 5,9 meter langt, 3 meter bredt og 1,5-2,0 meter højt. Grundplanen er oval. Væggene dannes af 12 store stenblokke. De er stillet lidt skråt og vender en flad side indad. På den vestlige hjørnesten ved gangen ses tydelige skurestriber fra istiden. Mellem de store sten ses en meget smuk tørmurskonstruktion. Loftet består af tre sten. Den midterste vejer ca. 20 tons. Også disse vender en flad side indad.

I stenalderen var gulvet lavet af flade stenfliser, og den østlige ende var adskilt ved en række kantstillede fliser. Heraf ses i dag kun én sten. Formålet med dette arrangement er ukendt.

Uden om kammeret findes en kappe af ler blandet med sten. Den kan ikke ses, men den forhindrer regnvandet i at sive ind i kammeret.

I dag kan man også komme ind i gravkammeret gennem et hul i loftet. Her er fjernet en mindre sten. Det skete i 1868, da gravkammeret blev undersøgt.

Udgraveren så på gulvet et 20 cm tykt lag af skeletrester og gravgaver. Et sted lå resterne af et bål. Sådanne er almindelige i jættestuerne. Man forestiller sig, at stenalderfolkene ved begravelserne har tændt ild inde i kammeret for at rense luften. Røgen er så trukket ud gennem gangen og har vel været en del af begravelsesceremonien.

Fundene viser, at Denghoog brugtes som gravsted gennem hele jættestuetiden. I begyndelsen var det almindeligt, at de døde fik deres drikkebæger med i graven. Der fandtes mere end 20 potter. Nogle var hele, men de fleste lå i skår. De er trådt i stykker ved de efterfølgende begravelser. Tilde tidlige gravlæggelser hører også to diskosformede køllehoveder. Det er værdighedstegn, som særligt brugtes på den jyske halvø.

Mod slutningen af jættestuetiden bliver det almindeligt, at de døde får deres flintredskaber med i graven. Det sker også i Denghoog, hvor der er fundet flere flintøkser og mejsler. Fundet fuldstændiggøres af nogle flintknive og en lille samling stærkt ødelagte ravperler.

Oldsagerne lå spredt mellem hinanden. Antallet af begravelser kan derfor ikke fastslås, om end det har været betydeligt.

Jættestuerne brugtes ikke alene som gravsted, men også som offerplads. Ved indgangen foregik en omfattende ane-dyrkelse. Som led i kulten hensattes flere hundrede lerkar med offer til de døde. Ved en nyere restaurering er foran Denghoog fundet tusindvis af potteskår. Det er resterne af kultfesterne.

Kilde: Klaus Ebbesen: Sydslesvigske oldtidsminder. Grænseforeningens årbog 1987.