A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Dybbøl Mølle

Vindmølle på Dybbøl Banke. Møllen blev et dansk nationalt symbol efter 1864-krigen

Dybbøl Mølles historie i årstal:

1744: Dybbøl Mølle opføres af møllebyggerne Ketel Brodersen og Christopher Martensen.

1745: Brødrene Valentin og Lorenz Claussen køber møllen på auktion. Valentin dør i 1748, og Lorenz driver selv møllen til sin død i 1775. Hans søn, Lorenz Claussen junior overtager møllen.

1800: Dybbøl Mølle brænder efter lynnedslag, men genopføres straks efter.

1810: Lorenz Claussen går fallit, og Dybbøl Mølle overtages af Jørgen Bertelsen. Han sælger møllen til Christian Petersen i 1817.

1824: Ritmester von Paulsen køber møllen og forpagter den ud. Ved hans død sælges møllen til H. Chr. Jürgensen.

1832: Møller H.B. Quaade, født i Angel, køber møllen på auktion for 3.280 rigsdaler i sølvpenge. H.B. Quades efterkommere blev boende på møllen helt frem til 1967.

1848: Der indrettes observationspost for det danske militær i møllen. I Dybbøl sogn står danske og tyske tropper over for hinanden før kampene den 5. juni 1848.

1849: Den 13. april brænder møllen under kampe mellem danske tropper og en tysk styrke på 11.000 mand fra Bayern, Sachsen og Hannover, som forgæves forsøgte at sætte over til Als. Møllen genopbygges først i 1853.

1860: Møller H.B. Quade dør, og møllen overtages af svigersønnen, møller Jørgen Hansen. Kort tid efter begynder danske tropper at bygge skanser i området foran og ved siden af møllen

1864: Den danske hær trak sig tilbage fra Danevirke-stillingen den 6. februar og ankom til Dybbøl-stillingen den følgende dag. Møllen blev benyttet som observations- og signalpost. Ved hjælp af vingerne kunne man signalere til de danske tropper, der var indkvarteret på Als. Møllerfamilien ydede en stor indsats for de danske soldater og Jørgen Hansen fik tilnavnet "Soldaternes Ven". Fra den 15. marts var møllen under konstant beskydning og møllerfamilien måtte to dage senere som de sidste civile forlade Dybbøl Banke. Den 10. april blev møllen skudt i brand af de tyske kanoner. Møllehatten og vingerne brændte og akselen styrtede ned. Jørgen Hansen vendte tilbage kort efter den 18. april og tog straks fat på genopbygningen. Men det blev en vanskelig tid, fordi mølleren kun fik en erstatning på 40%. 

1873: Møller Jørgen Hansen overdrager møllen til sønnen Gerhard Hansen, som driver møllen til 1902.

1877: Digteren Holger Drachmann besøger Dybbøl Mølle og det nærliggende Bøffelkobbel og skildrer senere besøget i bogen "Derovre fra Grænsen. Besøg på det danske Termopylæ april 1877".

1887: Ved Jørgen Hansens guldbryllup skænker danske veteraner et sølvdrikkehorn til dem, ligesom Carl Ploug skriver et hyldestdigt til møllerparret. I møllen kan besøgende bese forskellige krigsminder.

1895: For at sikre møllen i dansk eje overtages den af et selskab med fremtrædende danske og dansksindede sønderjyder under ledelse af daværende landdagsmand H.P. Hanssen, Nørremølle og Ludvig Schrøder på Askov højskole.

1902: Gerhard Hansen dør og hans søn Christian Hansen forpagter møllen. Gerhard Hansens enke og datter fik overladt en aftægtsbolig i den ene ende af stuehuset. Her indrettede de en mindestue for kampene på Dybbøl. Datteren Margrethe Hansen var en fin fortæller om Dybbøl Mølles historie. Hun boede på møllen til 1967.

1911: Frands Muusmann forpagter møllen.

1914: Digtet "Tvende gange skudt i Grus" indhugges på en marmortavle og opsættes ved indgangen til møllen den 18. april i 50-året for kampene på Dybbøl i 1864. Samme dag beordres tavlen fjernet af de tyske myndigheder. Digtet er skrevet af den islandske præst Thordur Thomasson (1871-1931), der siden sin ungdom havde været sønderjysk interesseret og en god bekendt af H.P. Hanssen.

1919: Forpagter Hans Refshauge overtager driften af møllen.

1920: Danske soldaterforeninger rejser den første flagmast på Dybbøl og stifter en selvejende institution for at bevare Dybbøl Mølle som et historisk mindesmærke. Enken efter møller Gerhard Hansen og datteren, Margrethe Hansen, får livsvarig fribolig på møllen.

1934: Carl Refshauge bliver forpagter.

1935: Dybbøl Mølle nedbrænder efter en kortslutning, men genopføres straks. Den nuværende mølle er således den femte på Dybbøl Banke.

1945: Den 13. maj 1945 sprænges det 22 meter høje tyske Düppel Denkmal i luften af ukendte gerningsmænd. Ruinerne får lov at ligge nogle år, inden de sænkes ned i en nærliggende mergelgrav, hvor det tinglyses, at resterne af mindesmærket aldrig igen må se dagens lys.

1947: Henry Nielsen bliver forpagter.

1967: Margrethe Hansen dør. Hun var oldebarn af møller Quaade, og slægten har således haft bopæl på Dybbøl Mølle i 135 år, fra 1832 til 1967.

1982: Frede Grevsen Petersen bliver forpagter.

1990: Mølleriet ophører.

1995: Nye udstillinger indrettes i møllen og kornmagasinet af Museet på Sønderborg Slot.

Læs også Grænsen.dk, hvor der kan findes debatstof om Dybbøl Mølle, nationale symboler, kulturarv og historieskrivning.

Se Dybbøl Mølles hjemmeside