A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Dansk-Tyske Grænsekommission

Kommission nedsat i 1922 efter aftale mellem Danmark og Tyskland med det formål at tilse og vedligeholde grænsemarkeringerne.

Den 67 km lange dansk-tyske grænse er markeret med 280 grænsemarkeringer af sten og træ, så grænsens forløb kan følges helt præcist i naturen. Disse markeringer kan forskubbe sig eller vælte på grund af naturens indvirkning. Det er aftalt, at Grænsekommissionen hvert 10. år tilser grænsemarkeringerne.

Øverste ansvarlige på dansk side er stiftamtmanden i Sønderjyllands Amt, og på tysk side den såkaldte Landrat i hver af de tre kredse (Kreis Flensburg, Kreis Flensburg-Schleswig og Kreis Nordfrisland), som støder op til grænsen.