A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Det lyder som et eventyr, Digt af Henrik Pontoppidan

Digtet blev trykt første gang i Berlingske Tidendes ugetillæg Ude og Hjemme juledag 1918, kun godt en måned efter afslutningen af 1. verdenskrig, hvor ca. 30.000 dansksindede sønderjyder havde været soldater på tysk side, og hvor flere end 4.000 faldt. Titlen "Det lyder som et eventyr" henviser til, at krigen er slut og at Sønderjylland nu kan blive genforenet med Danmark.

Henrik Pontoppidans (1857-1943) interesse for Sønderjylland kendes fra hans forfatterskab, bl.a. Lykke-Per, som handler om det Danmark, som forsøgte at rejse sig efter krigen mod Preussen og nederlaget i 1864. Pontoppidans stil er samfundsrevserens, men i dette genforeningsdigt anslår han helt andre lyriske toner. Herom skrev Tom Kristensen i 1937 ved Henrik Pontoppidans 80-års fødselsdag:

Den dag, da Sønderjylland kom tilbage
Da brast din stemme og blev sært til sang
Kun én gang gav du efter for din mildhed;
Men aldrig glemmer vi den ene gang.

Digtet indrammer den formentlig mest berømte afstemningsplakat fra 1920, som blev tegnet af maleren, billedhuggeren og kunsthåndværkeren Joakim Skovgaard.

Forventningen om den kommende genforening udtrykkes i str. 1-3. I str. 4-7 henvender digteren sig direkte til landsdelen og sønderjyden og understreger med ordene "søster" og "moder" familieskabet mellem Sønderjylland og Danmark. "Seks tusind unge sønners liv var dine løsepenge" henviser til de faldne på slagmarkerne som prisen for at bevare retten til jorden og hjemstavnen. De unge sønderjyder havde (i alle tilfælde i teorien) en mulighed for at flygte, men gjorde det ikke for at fastholde retten til hjemstavnen. De afsluttende strofer er et tilbageblik på de lidelser sønderjyderne har gennemgået i udlændigheden fra 1864 til 1920 og en varm hyldest til Sønderjylland.

1. Det lyder som et Eventyr,
et Sagn fra gamle Dage;
en røvet Datter, dybt begrædt,
er kommen frelst tilbage!

2. Det sker, hvad som et Drømmesyn,
har straalet for vor Tanke!
Til Sommer vajer Dannebrog
igen på Dybbøl Banke!

3. Hvad knap vi turde hviske om
i Krogen mellem Venner
forkyndes nu paa Dansk og Tysk
som Løfteord af Frænder.

4. Velkommen hjem til Moders Hus,
vor Søster, Hjertenskære!
Så bleg du blev i Kæmpens Favn
i Striden for din Ære!

5. Du sad i Bolt og Fangejern
til Spot for vilde Drenge.
Seks tusind unge Sønners Liv
var dine Løsepenge!

6. Men du vil ingen Sørgefest!
Mens Taaren Øjet brænder,
du skjuler stolt, hvad ondt du led
i hine Bøddelhænder.

7. Du kommer klædt i Hvidt og Rødt
og smiler os imøde.
Hil dig, vor Moders Øjensten,
i Nytids-Morgenrøde.