A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Dybbøl som tysk symbol

Efter den sejrrige erobring den 18. april 1864 blev Dybbøl for preusserne et symbol på kampvilje og tapperhed. I 1865 blev der indrettet en gravlund for tyske og danske faldne. I skanserne og omkring på Dybbøl Banke blev der rejst mindesten over faldne, tyske officerer. Samtidig blev der nedlagt grundsten til to tyske sejrsmonumenter. I 1872 kunne de indvies. Düppel-Denkmal blev rejst delvis på fundamentet til det danske blokhus i Skanse 4, og et tilsvarende Arnkil-Denkmal blev rejst på Kær Halvø på Als. 

I de første årtier efter 1864 blev Dybbøl anset for at have strategisk betydning. Hen over ruinerne af de danske skanser, der indgik i ”Festung Sonderburg-Düppel”. Den bestod af to armerede skanserækker på Sundeved og én skanserække på Als. I 1884 var Det tyske Kejserrige imidlertid så stærk, at man ikke længere frygtede et dansk angreb. Fæstningen blev derfor nedlagt, og kun de tyske jordskanser med forbindelsesveje lå tilbage.

I 1890 blev der afholdt en kejsermanøvre i Sundeved med centrum i Dybbøl-området. Det var en stor militærmanøvre med deltagelse af flåden og hæren – og Kejser Wilhelm 2. Hovedopgaven var at kæmpe mod en kommende fjende, der truede fra nord og øst. Associationen til 1864 var indlysende, og manøvren var en magtfuld demonstration af, hvad tysk militær formåede.

Sejrsmonumentet, skanserne og mindestenene fra kampen den 18. april blev til et tysk valfartssted og et søgt turistmål i hele kejsertiden. De store fællesgrave var med til at understrege stedets betydning som tysk slagmark. Her begyndte samlingen af de mange tyske stater til ét rige.

Et stort hotel ”Düppelhöh” blev bygget på Dybbøl Banke over for det tyske monument i 1885. Her var plads til bespisning af 1.000 gæster på én gang. Vejen fra nationalisme til turisme er sjældent lang.

Højdepunktet for Dybbøl som tysk erindringssted blev nået i 1914 i anledning af 50-års jubilæet for Slaget på Dybbøl. Der blev afholdt to store mindefester, henholdsvis på stormdagen den 18. april og den 29. juni på dagen for de tyske troppers overgang til Als. Det var i forbindelse med mindefesten den 18. april 1914 at den nyopsatte danske mindeplade på Dybbøl Mølle blev fjernet. Begge fester blev afholdt i den største af de tyske skanser, som efter Genforeningen blev omdøbt til Kongeskansen.

Både Arnkil-mindesmærket og Düppel Denkmal blev sprængt i luften i ugerne efter befrielsen i 1945; Düppel-Denkal om natten mellem den 12. og 13. maj 1945 og Arnkil-Denkmal ca. en måned senere. Begge sprængninger blev som sprængningen af Bismarck-tårnet på Knivsbjerg formentlig gennemført af tidligere frihedskæmpere. Som et ekstra kuriosum blev brokkerne efter sprængningen af Düppel-Denkmal nogle år senere smidt i en nærliggende mergelgrav, hvor det blev tinglyst, at disse brokker aldrig igen måtte se dagens lys!

Se også "Dybbøl som dansk symbol".

Kilde:
Inge Adriansen: Dybbøl Mølle - monument og museum. Museet på Sønderborg Slot. 
Inge Adriansen: "Kulturlandskabets nationalisering - om registrering og analyse af mindesmærker fra de slesvigske krige". PLUK, marts 2010.