A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Dannevirke, dagblad i Haderslev

Navnet på flere aviser som i perioden 1838 til 1975 blev udgivet i Haderslev. Avisens første redaktør var Peter Christian Koch, der i forlængelse af Christian Paulsens skrift "Om Hertugdømmet Slesvigs Folkepræg og Statsret" førte intense samtaler med bogbinder Niels Chr. Nissen.

Samtalerne førte til en plan om at udgive et dansksproget blad for almuen i Nordslesvig. Også professorerne ved universitetet i Kiel Christian Flor og Christian Paulsen ønskede et sådant blad, der skulle vække befolkningen til en forståelse af sin danske nationalitet. De kom i forbindelse med Nissen og Koch, men var i begyndelsen ikke særlig begejstrede for at lade Koch stå som redaktør af bladet. Han var dem for sværmerisk. Efter lange og vanskelige forhandlinger og adskillige ansøgninger om tilladelse til at udgive bladet, lykkedes det i april 1838 bl.a. ved henvendelse til tronfølgeren, den senere Christian 8., at opnå privilegium på udgivelse af bladet Dannevirke.

Det fik Koch som redaktør og Flor som aktiv støtte og det første nummer udkom den 20. juni 1838. Det første nummer er dateret den 15. juni, men udkom først den 20. juni. Den 15. juni, den såkaldte Valdemarsdag, er den dag, hvor det danske flag Dannebrog i følge en national legende i 1219 faldt ned fra himlen under den danske konge Valdemar Sejrs togt til Estland.

Bladet havde store vanskeligheder med at få en aftale med trykkeriet i Haderslev, hvor bogtrykker Seneberg nægtede at trykke det danske blad. Imidlertid fik Koch straks hjælp købmand Christian Hansen og bogtrykker Asmus S. Kastrup i Flensborg, der ejede et velegnet trykkeri. Så Dannevirke blev trykt i Flensborg det første år frem til 1839, da Koch endelig fik tilladelse til at få bladet trykt i Haderslev. Da Seneberg mistede opgaven begyndte han i stedet fra nytår 1840 at udgive Flensburger Zeitung.

De vigtigste skribenter i Dannevirke var Flor og Paulsen og mindre regelmæssigt dr. Manicus i Egernførde, justitiarius Jaspersen på Nordskov i Angel, herredsfoged Carl von Wimpffen i Flensborg og præsterne T.H. Jensen i Bov og Jørgen Hansen i Egen på Als og endelig N.F.S. Grundtvig. Koch forstod på trods af de mange skribenter at give bladet sit eget præg. Hos de lokale myndigheder mødte Dannevirke hurtigt modstand og beslaglæggelser. De slesvig-holstensk orienterede myndigheder i byerne var meget negative på grund af bladets klart nationalt danske linje.

Først i nr. 3 er bladets "hoved" med; det er her gengivet i facsimile: Titelvignetten er fuld af symbolik: Solen står op over den gamle grænsevold Dannevirke, et tegn på at en ny tid er ved at oprinde. Dannebrog er hejst over den lukkede Kalegat-port i volden (hvor Hærvejen krydser Dannevirke) og i forgrunden knytter en runesten forbindelsen tilbage til Nordens fælles fortid. Det nordiske er endvidere symboliseret ved fjeldet (Sverige og Norge) og bøgetræet (Danmark) til venstre. Lyren viser, at det er med ordets og åndens, ikke med håndens våben, at kampen skal tages op; med spaden skal skjold og sværd derfor graves ned.

De første 3½ år lå abonnementstallet på mellem 300 og 400, men i efteråret 1842 skærpedes de nationale modsætninger på grunde Peter Hiort Lorenzens aktion på stænderforsamlingen i Slesvig så abonnementstallet ved udgangen af 1842 var på 1.200 og ved oprøret i Rendsborg i 1848 var det steget til 1.250, hvor af en del dog blev solgt i kongeriget. Dannevirke blev således centrum for hele den begyndende danske bevægelse i Slesvig.

Efter krigen i 1864 lukkede de preussiske myndigheder bladet, men i 1867, da pressens forhold på grund af den preussiske presselov blev lempet, begyndte det igen at udkomme under navnet Haderslev Avis, men uden større succes. I løbet af 1867-1868 antog avisen gradvist sit gamle navn "Dannevirke" igen og blev til 1875 redigeret af H.R. Hiort-Lorenzen, som gjorde avisen til landsdelens førende danske blad. "Dannevirke" overtog, efter at Aabenraa-avisen Frejas redaktør i 1874 var blevet udvist, også redaktionen af denne avis.

I 1879 blev Dannevirke købt af dyrlæge J.H. Bjørnshauge fra Aabenraa, hvorefter avisen førte en mere forsonlig linje over for de preussiske myndigheder. I 1900 overlod han ledelsen til Margrethe von Wildenrath-Krabbe, datter af den danske politiker Christopher Krabbe. Hun kørte i løbet af kort tid avisen i sænk, så Bjørnshauge allerede få måneder senere måtte sælge den med store tab.

Fra 1903 udkom Dannevirke som en del af en anden dansk avis i Haderslev, nemlig Modersmaalet. Avisen blev efter Genforeningen i 1920 tilknyttet partiet Venstre. Jydske Tidende overtog Dannevirke i 1972 og lukkede den i 1975.

Kilder:

Dansk Biografisk Leksikon, 1938.
Kilder til den dansk-tyske grænseegns historie, bind 1. De nationale modsætninger 1800-1864. Institut for Grænseregionsforskning m.fl., 1984.