A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Det er så køhnt, det er så dejle. Digt af Karsten Thomsen

"Ved Forårstid" digt af Karsten Thomsen.

1. Det er så køhnt, det er så dejle,
nær i den føhst forårsti'
e himmel sæ udbre'r så vi',
e sol så klar i'e vand sæ spejler
og lys og værremt strør
vos å e jord hernér,
ja, det er køhnt, ja det er dejle!

2. Det er så køhnt, det er så dejle,
nær i den føhst forårsti'
e bøg sin blaj udbrer så vi',
hvorunner små skovblommer frejle
står mell' e blaj og græjs
og lærre godt tefrejs.
ja, det er køhnt, ja det er dejle!

3. Det er så køhnt, det er så dejle,
nær i den føhst forårsti'
di små syngfowl er kommen hi,
og flagrend i e loft så glæjle
de synger med en lyst,
der smitter i vort bryst,
ja, det er køhnt, ja det er dejle!

4. Det er så køhnt, det er så dejle,
nær i den føhst forårsti'
den pigh, jen fremfor åll kan li',
hun sidder ved vos, og vi spejler
vos i hind øjens glans,
der rummer åll vor sans,
ja, det er køhnt, ja det er dejle!

5. Det er så køhnt, det er så dejle,
nær i den føhst forårsti'
vi glæjes og beruses i
di toner, som forbi vos sejler.
Mit moersmål, din sång
hær dog den kønnest klång.
Ja, det er køhnt, ja, det er dejle!

Offentliggjort i 1945 i "Tolv sønderjyske Viser af Karsten Thomsen fra Frøslev" af Sprogforeningen ved Martin N. Hansen