A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Drøhses hus

I 1672 lod amtsskriver Friedrich Jürgensen dette gavlhus opført på en af de aflange grunde (stavne), som er typiske for byplanen i Tønder. I dag kaldes huset Drøhses Hus, opkaldt efter en boghandler, der ejede huset i 1800-tallet.

Ved en omfattende restaurering, udført af tømrermester Helge Kragelund i årene 1982 – 85, blev husets interiør ført tilbage til sin oprindelige form, så huset i dag fremtræder som et af Tønders smukkeste, barokke borgerhuse. Huset er det eneste hus i Tønder, der har modtaget Europa Nostras pris for fornem restaurering.

Huset er i dag en filial under Tønder Museum. Se hjemmeside.