A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

En hjertesag. Årsmødesang 2012

Musik: Bente Stenger
Tekst: Solveig Larsen

1. En hjertesag,
et sindelag,
et samlet folk på en herlig sommerdag.
En tradition
forbinder os med en nation.
Vi hilser moderlandet Danmark.

2. Et grænseland
ved skov og strand,
et mindretal der står sammen om sit land.
Samhørighed
på trods af al forskellighed.
Et land der bygger bro til Danmark!

3. En skolegang,
en morgensang,
og børnestemmer der har en dejlig klang,
i samlet trop:
"I østen stiger solen op".
Vor sang forbinder os med Danmark!

4. En fælles røst
i vest og øst,
det danske sprog samler os fra kyst til kyst.
I syd og nord
vi lytter til det danske ord.
Vort sprog forbinder os med Danmark!

5. En fredens tid,
en sorgløs tid,
men også tider med modgang og splid.
Hvor uret er,
der kæmper vi for ligeværd
med hjælp fra moderlandet Danmark!

6. En udstrakt hånd,
et venskabsbånd,
vi møder gæster i fællesskabets ånd.
En festlig dag,
vi samles om den danske sag
og sender hilsener til Danmark!

Tekst og noder her