A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Fredsforeningen

Fredsforeningen hedder officielt Verein für deutsche Friedensarbeit in der Nordmark, blev grundlagt i 1909 af bl.a. pastor Johannes Schmidt, Vodder. Den var i opposition til de preussiske myndigheders skarpe kurs over for de dansk-sindede nordslesvigere, om end den var enig i endemålet, Sønderjyllands fortyskning. I 1914  havde den 400 medlemmer, især præster og lærere.

Af Hans Schultz Hansen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litt: Bärbl Molter i: Schriften der Heimatkundlichen Arbeitsgemeinschaft für Nordsleswig 19. 1969.