A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Fuglehøje

Anlæg beregnet til indfangning af vilde ænder, kendt fra 1600-tallet. Fælden er anlagt som et stjerneformet system af overdækkede vandhuller, hvortil ænderne lokkes ned gennem en åbning i midten, tiltrukket af tæmmede vildænder. Når de siden flygter ind i sidearmene, er ænderne lukket inde som i en ruse. Ordet har sin oprindelse i nederlandsk (vogelkoije), og fænomenet er først og fremmest kendt fra Vadehavet. I Danmark har vi i dag fire bevarede anlæg, alle på Fanø, men der har været fuglekøjer på andre vadeahavsøer, bl.a. Sild og Amrum. Fangstformen blev forbudt i 1931.

Af Wilhelm Lorenzen Fabricius i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.