A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Fællesregering

Betegnelse for det fælles styre, som de danske konger og de andre regerende hertuger udøvede i Slesvig og Holsten 1490-1523 og 1544-1713/1773. Ved Hertugdømmernes delinger i 1490 og 1544 var det fastsat, at bl.a. myndigheden over adelen og dens godser skulle være fælles for hertugerne. Desuden omfattede fællesregeringen i perioder forsvaret og en del fælles lovgivning, men omfanget varierede meget med de politiske konjunkturer.

Af Carsten Porskrog Rasmussen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.