A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Flaghistorie i Sønderjylland/Slesvig

Hertugdømmet Slesvig har aldrig haft eget flag. Der blev i 1696 lanceret et slesvigholstensk søflag af hertug Frederik 4. for de gottorpske dele af Hertugdømmerne til afløsning af Dannebrog. På dette flag var Hertugdømmernes to våbenmærker, de slesvigske løver omkranset af det holstenske nældeblad. Flaget blev ikke godkendt af kongen, der var landsherre, og brugen af det er antageligt ophørt i 1721, hvor de gottorpske dele af Slesvig blev inkorporeret under den danske krone. Symbolikken med de forenede våbenmærker blev også anvendt af den slesvig-holstenske bevægelse på nyskabte faner til folkefester i første halvdel af 1840’erne.

I 1843-44 blev den slesvig-holstenske bla-hvid-røde fane skabt og blev hurtigt den dominerende. Det førte til et forbud fra den danske regering af 31. juli 1845 mod brug af trefarvede faner med eller uden Slesvig og Holstens våbenskjolde. Dette forbud var gældende frem til Helstatens sammenbrud i 1864. Flaget blev anvendt flittigt på plakater i tiden op til folkeafstemningerne i 1920 og blev derefter brugt som et uofficielt flag for provinsen Slesvig-Holsten. Efter oprettelsen af forbundslandet Slesvig-Holsten har denne trikolore fået officiel status som Landesfahne.

Dannebrog var især søflag, og på land var det forbeholdt kongen og statsmagten frem til 1854, hvorefter det blev tilladt for menigmand at bruge Dannebrog, men kun som stutflag, dvs. uden split. I tiden under tysk styre 1864-1920 var der forbud mod at flage med Dannebrog, som til gengæld blev flittigt brugt i hjemmene. I perioden op til folkeafstemningerne i 1920 var der flagforbud, men på afstemningsplakaterne blev Dannebrog hyppigt anvendt. Efter Genforeningen har flagning med Dannebrog været udbredt i Sønderjylland.

Både det danske og det tyske mindretal har i løbet af 1900-tallet i begrænset omfang anvendt flag med det slesvigske våben med to løver. Det nordfrisiske flag er en gul-rød-blå trikolore. Det blev første gang hejst på det nordfrisiske folkemøde i juni 1848 i Bredsted, og blev ligesom det slesvig-holstenske ramt af det danske flagforbud. Flaget er blevet hyppigere i de sidste årtier og har i 2004 fået officiel status.

I nutiden er flagning med tysk eller slesvig-holstensk flag kun tilladt i Sønderjylland ved særlige lejligheder og efter ansøgning. I Sydslesvig er der tilladelse til fri flagning.

Af Inge Adriansen Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur: Inge Adriansen: Nationale symboler i Det danske Rige 1830-2000, bd. 1. 2003.