A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Finnemann, Christian, 1842-1929, lokalpolitiker

Christian Finnemann var født i Tårning i Aller sogn i 1842. Ved faderens død i 1865 overtog han sin fødegård Tårninggård. I 1866 afgav han en optionserklæring, som dog ikke fik gyldighed, fordi han ikke, som det blev krævet, flyttede til Danmark. I 1867 meldte han sig til preussisk session og havde i de følgende år reelle rettigheder som preussisk statsborger. Han blev valgt til kommuneforstander, og han var en tid medlem af Haderslev kredsdag.

I det nationale arbejde var han en lokal foregangsmand, bl.a. gjorde han en stor indsats ved rejsningen af forsamlingsbygningen "Frej" i Christiansfeld.

I 1902 blev han udvist til Danmark, og det var denne udvisning, som gav anledning til den såkaldte Finnemann-sag, som skabte voldsom debat i både Danmark og Preussen, og som tvang Christian Finnemann til at forlade sin hjemstavn i 4 år og  måneder (1902 - 1907).

Kilde: Troels Fink: "Båndene bandt". Institut for Grænseregionsforskning.