A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Fischer, Frederik, 1809-1871, urmager og redaktør

Frederik Fischer blev som 9-årig ramt af børnelammelse i begge ben og kunne ikke forfølge sin drøm og slægtens tradition om at stå til søs. I stedet kom han efter sin skoleuddannelse i 1824 i lære som urmager, og 6 år senere fik han Borgerbrev soim håndværksmester og etablerede sig med egen forretning. Sin fritid anvendte han bl.a. til læsning om astronomi. Et par år efter at han fik sit svendebrev giftede han sig og fik en stor børneflok.

Da de nationale modsætninger begyndte i midten af 1830'erne blev hans interesse vakt, ikke mindst på grund af Christian Flor, ved hvis hjælp Fischer åbnede et lille lejebibliotek i Aabenraa. Da den hidtidige ejer af "Allgemeines Wochenblatt", den meget liberalt indstillede Hans Kobberholdt af de konservative tyske myndigheder den 2. marts 1839 blev frataget sit udgivelsesprivilegium, var der 6 ansøgere til det eftertragtede privilegium, heriblandt Frederik Fischer. Byens borgmester anbefalede at Frederik Fischer fik det, fordi han var "en beskeden lille Mand, der havde holdt sig fjernt fra Tidens politiske Røre". Den 13. august 1839 fik Frederik Fischer af Frederik VI bevilling til at udgive et Ugeblad for Aabenraa og Løgumkloster på de sædvanlige Betingelser (der bl.a. gik ud på at bladet ikke måtte indeholde politisk stof). Første nummer under Fischers ledelse udkom den 2. oktober 1839. Se Frederik Fischers brev til Christian Flor den 25. marts 1839, hvori han beder om Flors hjælp til sit forehavende.

Det viste sig dog snart, at byens ledere havde forregnet sig. Allerede den 1. april 1840 fik bladet navneforandring til "Kongelig priviligerede Ugeblad for Aabenraa" og begyndte at udkomme på dansk med en klar anti slesvig-holstensk redaktionel linje. Bladet rummede mange artikler, som tilbageviste slesvig-hostenske fremstillinger af deres rettigheder til Sønderjylland. Frederik Fischer skrev formentlig ikke selv disse artikler, men har trykt andres skriverier, f.eks. Christian Paulsens artikel om Aaberaa-navnets oprindelse, der gav anledning til en voldsom strid.

Frederik Fischer brugte konsekvent navnet "Aabenraa" selv om byen de sidste 300 år havde brugt navnet Apenrade, som også gennem den omfattende skibsfart var kendt over hele verden. Harmen mod Frederik Fischer var så stor, at 266 borgere den 1. september 1840 indsendte en adresse til deputeretkollegiet, hvori man anmodede om, at "det pålægges den herværende redaktør, hr. Fischer, ved udgivelsen af sit ugeblad at benytte det stednavn, som hans privilegium lyder på". Fischer fandt det rigtigst at bøje af i denne sag og fra oktober 1841 kaldte han sit blad Apenrader Ugeblad.

Der blev fra myndighedernes side gjort mange forsøg på at stoppe bladet, men det lykkedes ikke. Dog kom abonnementstallet ikke over nogle få hundrede de første mange år.

Fischers nationale tilholdssted formulerede han allerede i maj 1838 (i øvrigt i en artikel i Dannevirke): "Danske er vi, Dansk tænker og føler vi; som danske har vi navn i fortiden og er kendt over hele kloden".

Avisen stoppede i en periode under borgerkrigen 1848-1850, hvor Aabenraa var underlagt slesvig-holstensk ledelse, men den 9. september 1849 kunne Fischer genoptage avisdriften, nu under navnet Freja for at undgå forveksling med det slesvig-holstensk orienterede Apenrader Wochenblatt.

I 1859 måtte han sælge avisen til sin svoger. Avisen udkom frem til 1903, fra 1874 i forening med Haderslev-avisen "Dannevirke".

I "Åbenrå Bys Historie" (1967) får Fischer denne omtale: "Dermed blev i virkeligheden et nyt, betydningsfuldt afsnit af Åbenrås historie indledt. Der var nu skabt forudsætning for, at "Apenrade" fik en fremtid som som den danske by Åbenrå. At netop Frederik Fischer, en mand af det jævne borgerskabs midte, tilmed krøbling, skulle blive banebryderen for det nye, vil vel altid lyde som noget af et eventyr. Men den isolation, som hans legemlige skavank for livstid havde tvunget ham ind i, havde givet ham stunder til at udvikle sig åndeligt. Han var blevet en selvtænker, en mand, der takket være bøgerne var vandret videre omkring i verden end alle sine mange helbefarne medborgere. Hans fortrolighed med de matematiske fag vidner om, at han som så mange andre af datidens autodidakter havde sit åndelige hjemsted i det 18. århundredes oplysningstid."

Frederik Fischer er begravet på Aabenraa Kirkegaard. På gravstenen står flg., skrevet af Jens Peter Junggreen:

I mørke dage som dæmningstider
stod håbet lyst og kraftigt ved hans side.
Gid så det stå hos os, som endnu stride,
og hjælpe os til kampens mål at nå.

Mindesten uden for Folkehjem. På stenen står:

"Danske er vi, Dansk tænker og føler vi; som danske har vi navn i fortiden og er kendt over hele kloden".

Portræt i det nationale portrætgalleri på Folkehjem i Aabenraa.

Litteratur:

Nordslesvigsk Søndagsblad, 1884, s. 58 og 66.

Sønderjyske Årbøger, 1950, s. 15-60: M. Mackeprang: Frederik Fischer.

G. Japsen, 1961: Den nationale udvikling i Åbenrå, s.161 ff.