A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Friedrich der Achte, 1829-1880, hertug af Augustenborg

Ældste søn af den i 1852 landsforviste hertug Christian August af Augustenborg (1798-1869) og grevinde Louise Danneskiold-Samsøe.

Friedrich der Achte udråbte hurtigt efter Frederik 7.'s død den 15. november 1863 sig selv som hertug af Slesvig-Holsten, idet han i lige linje var 7. generation i den augustenborgske hertuglinje efter hertug Hans den Yngre. Det skete ved udsendelse af en proklamation den 16. november, hvori han erklærede "som førstefødt prins af den nærmeste linje af det oldenborgske hus, at jeg tiltræder regeringen af hertugdømmerne Slesvig-Holsten". Han sluttede med ordene: "Gennemstrømmet af den overbevisning, at min ret er jeres redning, lover jeg for mig og mit hus at stå ved jeres side, således som jeg stod i slaget (under Treårskrigen), og ikke at skille mig fra jer og vore rettigheder. Og således lover og sværger jeg i henhold til statsgrundloven at overholde hertugdømmerne Slesvig-Holstens forfatning og love og at opretholde folkets rettigheder."

Proklamationen skabte straks en stærk Slesvig-Holsten bevægelse i den tyske offentlighed, og påvirket heraf anerkendte flere tyske mellem- og småstater Friedrich som hertugdømmernes regent. Men hverken Preussen, Østrig eller Det tyske Forbund bakkede op. Friedrich oprettede en eksilregering i Tyskland og vandt også nogen opbakning i slesvig-holstenske kredse.

Men Otto von Bismarck ønskede bestemt ikke noget selvstændigt hertugdømme i de nordlige områder og fik hurtigt overbevist Friedrich der Achte, at den idé ingen fremtid havde. Bismarck havde gode argumenter på hånden, bl.a. at Friedrich der Achtes far, hertug Christian August af Augustenborg allerede i 1852 havde fraskrevet sig alle rettigheder til Slesvig-Holsten og modtaget en erstatning på 300.000 rigsdaler mod at han afstod sine godser, flyttede til udlandet og godkendte den nye arvefølge, som ville gøre Christian 9. af Lyksborg til konge, når Frederik 7. døde.