A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

For en fremmed barskt og fattigt

Sangen er vest-sønderjydernes hjemstavnssang og er et sidestykke til Edvard Lembckes "Du skønne land med dal og bakker fagre" fra 1859, som beskriver det øst-sønderjyske landskab og samtidig er et indlæg i den nationale strid.

"For en fremmed barskt og fattigt" er skrevet af A. Egeberg Jensen i 1922, altså umiddelbart efter Genforeningen i 1920, hvor den nationale strid er faldet til ro (men ikke bilagt) og digtet er derfor en ren lyrisk beskrivelse af historiske minder og det flade, fattige og forblæste vestlige Sønderjylland.

1. For en fremmed barskt og fattigt
er vort land, men rigt på minder
for dets børn og fuldt af skønhed;
her plovjernet guldhorn finder.                       

2. Østpå knejser over sletten
som en kæmpe Kloster kirke;
vestpå mindet stedse taler
om Hans Schacks og Rantzaus virke.

3. Skønt er landet; ingen hindring
standser blikket, når det vanker
over vidderne og henter
fred og ro til sind og tanker.

4. Her er skønt, når duggen perler
trindt i engens blomstervrimmel
under lærkens jubeltoner
fra den høje, lyse himmel;

5. skønt, når solen går i hav
og farver enge gyldentrøde,
når langs gadens gamle huse
Møgeltønders linde gløde.

6. Nattens dybe stilhed brydes
når de vilde svaner skrige;
hvem kan glemme fugletrækket                       
over Rudbøl sø og dige! 

7. Skønne land! Dit strenge åsyn
kun den fremmede du viser,
dine børn du mildt tilsmiler;
elskte hjemstavn! vi dig priser.

Vers 1: Se H.C. Andersens "I Danmark er jeg født", strofe 3.

Vers 2: Kloster Kirke: Løgumkloster. Hans Schacks og Rantzaus virke. Se Hans Schack og Johann Rantzau.

Vers 6: Fugletrækket. Forår og efterår samles store stæreflokke ved Rudbøl. "Sort Sol" 

Teksten er i øvrigt oversat til tysk af Hertha Holm. Skoleinspektør Folmer Christiansen, Højer har tilføjet endnu et vers til Egebjerg Jensens tekst, som anvendes på Højer-kanten:

8. Fjernt i vest bag grønne diger
lever, virker, trives Højer.
Dansk og tysk i enig stræben
fælles skæbne sammenføjer.

Tysk oversættelse af "For en fremmed barskt og fattigt:":

1. Schönes Land, die Blicke schweifeb
weit hinaus ganz ohne Schranke.
Ruhe finden in der Weite
Sinn und rastlose Gedanken.

2. Schön ist's wenn Tauperlen Blumen
weit und breit zum Glänzen bringen,
und vomn hohen, hellen Himmel
frohe Lerschentöne klingen.

3. Abendsonne sinkt ins Meer und
lässt dien Wiesen rötlich blühen.
Auch im altyen Mögeltondern
ist's als ob die Linden glühen.

4. Nachts die tiefe Stille weichet,
wenn die wilden Schwäne schreien.
Über'd Ruttebüller See die
Vögelschwärme nordwärts gleiten.

5. Schönes Land, dein herbes Antlitz
wirst du nur den Fremden zeigen.
Deinen Kindersn scheinst du milde.
Liebe Heimat, wir dich preisen.

6. Wo aus grüner Marsch um Hoyer
Deiche, Warften sich erheben,
Deutsch und Dänisch, ein gemeinsam
Zukunft suchen und erstreben.