A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Forsamlingshuse

Skrave forsamlingshus

Skrave forsamlingshus - Sønderjyllands første forsamlingshus, bygget i 1892. Foto: Museum Sønderjylland - ISL.

Bevtoft forsamlingshus

Bevtoft forsamlingshus, indviet i 1897 og udvidet i 1908. Stilen adskiller sig ikke meget fra samtidens nordtyske stationsbyggeri. Foto: Peter Dragsbo, 2006.

Forsamlingsgården Sundeved

Forsamlingsgården Sundeved i Vester Sottrup, opført i 1911 efter tegning af Frederik Kiørboe, der havde været konduktør for Martin Nyropo. Foto: Peter Dragsbo, 2006.

Folkehjem

Folkehjem i Aabvenraa, også kaldet "Sønderjyllands Forsamlingshus". Foto: Kim Furdal, 2006.

Hans Adalbert

Bygningen blev kaldt Hans Adalbert efter gadens gamle navn Prinz-Adalbert-Strasse og fungerede som det tyske mindretals forsamlingshus i Sønderborg frem til slutningen af 1980'erne. Foto: Hans Arne Madsen, 2006.

Efter at de dansksindede nordslesvigere fra 1880 begyndte at organisere sig i foreninger som Sprogforeningen, Vælgerforeningen og Skoleforeningen og i protest mod den preussiske chikane og fra omkring 1890 stadig stigende chikane mod at sønderjyder samledes i kroer til møder og sammenkomster, kom der kort efter 1900 gang i bygningen af forsamlingshuse i Nordslesvig. Det første blev bygget i landsbyen Skrave ved Københoved i 1892, og i de følgende år kom der hurtigt flere til i Visby (1894), Øster Lindet (1895), Vodder (1896), Bevtoft (1897), Tyrstrup (1897) og Nustrup (1898).  I 1915 var man nået op på ca. 50 forsamlingshuse i Nordslesvig. Som følge af de preussiske myndigheders forfølgelse af gæstgivere, der lagde hus til danske møder, sluttede den danske rigsdagsmand Gustav Johannsen i 1895 en tale ved et møde, der havde måttet forlægges til Frederikshøj kro på den danske side af grænsen med ordene: " Byg forsamlingshuse overalt!" De blev vigtige lokale våben i den nationale kamp og samlingssteder for mange aktiviteter som f.eks. gymnastik og husflidsarbejde.

Fra 1905 kom unge danske arkitekter til Sønderjylland, bl.a. Jep Fink, der blev den store forsamlingshusarkitekt, især i årene efter 1920.  Ideerne fra Landsforeningen for Bedre Byggeskik kom til at præge mange af husene, bl.a. i Hostrup.  Et af de vigtigste forsamlingshuse i Sønderjylland var Folkehjem i Aabenraa, som blev etableret af Sprogforeningen i 1900. Finansieringen blev skaffet til veje allerede i 1895, da lensbaron Holger Stampe-Charisius til Nysø skænkede Sprogforeningen i Aabenraa Hovslund Mølle. 

Finansieringen af forsamlingshusene kom også via hemmelige bevillinger på finansloven i Danmark. Pengene blev smuglet over 1864-grænsen og derefter overdraget til lokale initiativtagere. Dansk Kultursamfund af 1910 stod for denne trafik og yder fortsat rente og afdragsfrie lån til vedligeholdelse af forsamlingshuse i Nordslesvig. Også H.P. Hanssens Mindefond yder tilskud til dette formål.

At forsamlingshusene indgik i den nationale kamp er det indrammede brev i billedserien ovenfor  et tydeligt bevis på. Det stammer fra Nustrup Forsamlingshus ved Vojens. Kresten Gram, som er formand for forsamlingshuset, fortæller historien bag billedet:

"I sommeren 1952 blev der lagt nyt gulv i salen og følgende indskrift på bagsiden af et gulvbræt kom frem: "Undertegnede ønsker hermed, at naar dette kommer for Dagens Lys, saa hører Sønderjylland til Danmark igen og kommer aldrig nogensinde tilbage til Tyskerne, de Idioter som de er. Dette bræt er indlagt 23. juli 1914 kl. 4½ eftermiddag."

Underskrevet Tømrersvend Erik Petersen, Trykkeløv, Langeland, Danmark
Tømrer J. Pedersen, Pudselykke, Langeland, Danmark

Da det nye gulv blev lagt i forbindelse med udvidelse af værtens lejlighed, blev der efterfølgende holdt en indvielsesfest. Bestyrelsen fandt da frem ti de to tømrere, der blev indbudt sammen med deres koner. De fortalte oplevelser fra deres tid ved byggearbejdet, bl.a. om gendarmen fra Vojens, der kom til rejsegildet den 10. juni 1914 for at påse, om alt foregik efter kejserens bestemmelser. Der var hejst et Dannebrogsflag højest oppe, gendarmen forlangte det taget ned, men ingen vidste, hvem der havde hejst det, og ingen turde tage derop og tage det ned, og det turde gendarmen heller ikke, så flaget blev hængende."

Litteratur:
Det regionale faglige kulturmiljøråd for Sønderjyllands amt - nr. 10: Sønderjyske forsamlingshuse. Tekst: Peter Dragsbo.
Harald Jørgensen: For de gamle som faldt. Træk af Dansk Kultursamfunds indsats 1910 - 1985. C. A. Reitzels Forlag, 1986.