A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Frederikshøj

Frederikshøj er det sted hvor hovedvejen mellem Haderslev og Kolding skærer landegrænsen, som var gældende fra 1864 og frem til Genforeningen i 1920.

Det fortælles, at da den kommission som skulle fastsætte den præcise grænse efter krigen i 1864 var i området, inviterede kromanden på Frederikshøj den samlede kommission på en stor frokost. Han beskænkede kommissionens medlemmer så grundigt, at de indvilligede i at flytte grænsen nogle hundrede meter længere mod syd end oprindeligt planlagt, hvorefter kroen kom til at ligge i Danmark.

Det var på dette sted Christian 10. i den 10. juli 1920 efter Genforeningen krydsede grænsen første gang på den hvide hest og samlede en lille pige op til sig på hesten. Begivenheden havde kolossal symbolsk værdi for de dansksindede sønderjyder, der begejstret tog imod kongen.

I 1995 blev Genforenings- og Grænsemuseet indviet på stedet. Den gamle Grænsekro eksisterer fortsat.