A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Første Verdenskrig - set fra Sønderjylland

Krigsudbruddet i 1914 vakte i Sønderjylland meget forskellige følelser. Både for civile tyskere og hos dansksindede sønderjyder kom mobiliseringen og soldaternes bortmarch som et chok og blev modtaget med forfærdelse, stille alvor og med tårer. Se:

Krigsudbruddet i Flensborg. Uddrag af lærer Schröders dagbog 1. august 1914

1. Verdenskrigs udbrud i Hans Fuglsang-Damgaards erindringer

1. Verdenskrigs udbrud i Claus Eskildsens erindring

Se billeder fra den sønderjyske soldaterkirkegård i Braine i Frankrig.

Krigens begyndelse var forbundet med en række indskrænkninger i retstilstanden, som i Slesvig førte til, at medlemmer af det danske mindretal sad arresterede i flere uger. Mens H.P. Hanssen ret hurtigt kom på fri fod igen, blev lensgreve Otto Didrik Schack i preussisk fangenskab i fire måneder. Se

Interneringen af nordslesvigerne i august 1914 i lensgrev Otto Didrik Schacks erindring

Myndighedernes overdrevent nidkære optræden viste sig også i, at man arresterede fiskere og bådejere - de ville med deres kendskab til farvandet have kunnet vise vej for spioner og desertører. Se

Arrestationer af dansksindede nordslesvigere i august 1914

Flere af de arresterede fik forelagt en "erklæring" til underskrift, ifølge hvilken de fremtidigt ville afholde sig fra aktiviteter i dansk interesse. Se

Uddrag af Lorenz Filskovs dagbog den 28. august 1914

Rent faktisk styrkede arrestationerne imidlertid det indbyrdes sammenhold mellem danskerne. Se

Interneringen af nordslesvigerne i august 1914 i lensgreve Otto Didrik Schacks erindring

De danske aviser kunne efter tre ugers forbud udkomme igen, men de var ganske vist fremover underkastet censur, som yderligere blev skærpet nogle måneder senere. Se

Grundsætninger for censur af den indenlandske presse i Nordslesvig

Trods de trykkende vilkår formanede ledelsen af det danske mindretal sine medlemmer til lovlydighed og pligtopfyldelse, krigstjenesten indbefattet. Se

Et alvorsord. Artikel af H.P. Hanssen i "Heimdal" den 7. august 1914
Vælgerforeningens stillingtagen til deserteringer den 10. juli 1915

I alt blev der indkaldt 30.000 danske og tyske nordslesvigere, af hvilke mindst 5.136 faldt - en forholdsvis høj andel af tabene i krigen. Masseflugt af dansksindede værnepligtige udeblev, men fra 1915 forekom der atter og atter deserteringer. Se

Orlov til soldater fra Nordslesvig

Fra bevarede feltpostbreve kender vi til det psykiske pres, som de blodige krigsbegivenheder udøvede på de unge slesvigske soldater, hvad enten de var af tysk eller dansk herkomst. Den virkelighed, de oplevede i den krig som i årevis blev udkæmpet industrielt mellem massehære levnede snart ingen palds til hurra-patriotisme. Se

Uddrag af brev fra Jørgen Friis til sin hustru Inger i Fjelstrup dateret 1. januar 1916

Uddrag af et brev fra den tyske krigsfrivillige Hans Hansen fra Hanved den 20. februar 1916

Uddrag af brev fra Jørgen Friis til sin hustru dateret 8. februar 1917

Uddrag af brev fra Kresten Andresen til sine forældre i Ullerup Påskedag 1916

Hjemme i Slesvig var krigens hverdag præget af tiltagende mangel. Forbrugsgoder og levnedsmidler var rationerede, og selv på landet opstod der fra 1916-17 vareknaphed. I Flensborg stormede borgere, der var plaget af sult, brødfabrikken. Se

Uddrag af Margrete Schmidts erindringer fra 1933
Bekndtgørelse fra landråd Schönberg dateret 16. november 1916
Skadesanmeldelse fra den stormede brødfabrik "Viktoria" i Flensborg den 13. juli 1917

Mens mændene var ved fronten, videreførte hustruerne, som sad tilbage, det daglige arbejde; i landbruget hyppigt hjulpet af krigsfanger, som de fik anvist. Til myndighedernes store utilfredshed bevirkede det fælles arbejde ofte, at "fjende"-billedet blegnede og følelsen af, at det drejede sig om medmennesker, blev det, der vejede mest. Fra myndighedernes side forsøgte man at forhindre dette med trussel om straf og ved at flytte rundt med fangerne. Se

Bekendtgørelse fra landråd Schönberg: Til samtlige arbejdsgivere for krigsfanger i Sønderborg amt den 23. marts 1917
Uddrag af breve fra Inger Friis i Fjelstrup til hendes indkaldte ægtefælle Jørgen i felten fra 1915 og 1916
Da vi var krigskoner. Uddrag af Ingeborg Thomsens erindringer fra 1933

Allerede under krigen var der rygter i omløb om afståelsen af Nordslesvig til Danmark, hvis Tyskland tabte krigen. Se

Rygter om Nordslesvigs afståelse. Bekendtgørelse fra overpræsidenten for provinsen Slesvig-Holsten von Moltke af 26. november 1915

I forbindelse med krigens afstod der også i de østlige kystbyer i Slesvig i begyndelsen af november arbejder- og soldaterråd efter at nyheden om, at marinesoldaterne i Kiel gjorde mytteri.

Novemberrevolutionen i Flensborg. Uddrag af flensborgske erindringer

Soldaterrådene i Nordslesvig fik ingen større politisk betydning. Revolutionen i Sønderborg fik et særpræg derved, at den første formand for soldaterrådet, skræddersvend Bruno Topff, i nogle dage optrådte så aktivt og dominerende, at man senere har ment, at han havde udnævnt sig selv til "præsident for republikken Als". Se

Beslutninger fra soldaterrådet i Sønderborg den 7. november 1918

I en tale på Vælgerforeningen for Nordslesvigs forsamling på Folkehjem i Aabenraa redegjorde H.P. Hanssen for krigens følger for de dansksindede og for forhåbningerne til fremtiden. Se

H.P. Hanssens tale på Folkehjems balkon den 17. november 1918