A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Grænseforeningens historie

1950 SMØ

Grænseforeningens Sendemandsmøde på Hotel Nyborg Strand den 5.- 6. juni 1950

Grænseforeningen blev oprettet i den meget spændingsfyldte periode omkring 1. Verdenskrigs afslutning og Genforeningen. Forskellige grupperinger  (Dannevirkebevægelsen, Flensborgbevægelsen og Aabenraa-bevægelsen) måtte finde sammen for at kunne give det danske mindretal i Sydslesvig, den nødvendige støtte. Afgørende for udviklingen blev det brev, som chefredaktør Ernst Christiansen i juli 1920 sendte til rektor H.P. Hansen, hvori kan understregede, at sydslesvigerne efter den første lammende skuffelse havde dannet Den Slesvigske Forening og at det nu var en nødvendig forudsætning, at alt, hvad der i Danmark fandtes af positiv sønderjysk interesse, sluttede sig sammen.

I første omgang dannedes to sammenslutninger. Den 28. oktober 1920 oprettedes "Sønderjyske Foreningers Fællesraad" med generalmajor Hjalmar Ulrich som formand. Den 2. november 1920 blev Grænseforeningen oprettet ved en sammenslutning af sønderjyske foreninger fra hele landet med prof. Frederik Vinding Kruse som formand. Fællesraadet var eksponent for en mere moderat grænsepolitisk linje med en løsere organisering end Grænseforeningen, der med Vinding Kruse som formand blev opbygget omkring en stærk central ledelse.

Allerede i januar 1921 indså de to formænd det uholdbare i situationen og satte deres stilling ind på, at de to sammenslutninger blev samlet i en paraplyorganisation, hvilket skete i løbet af foråret 1921 med navnet "Grænseforeningen, Sønderjydske Foreningers Fællesraad", som blev fastholdt til 1945.

Som en følge af spændingerne i grænselandet, navnlig efter 1933, voksede tilslutningen til Grænseforeningen, som frem til 2. verdenskrig havde 100.000 medlemmer fordelt på ca. 200 lokalforeninger. Umiddelbart efter 2. Verdenskrig undgik Grænseforeningen under Holger Andersens ledelse at tage stilling til spørgsmålet om en grænseflytning mod syd. Et sådant initiativ fra Grænseforeningen ville formentlig have kostet politisk opbakning, da Folketinget allerede havde erklæret, at grænsen ligger fast.

I 1949, da Sydslesvig-problematikken var i focus, havde foreningen sit største år med 200.000 medlemmer fordelt på over 400 foreninger.

I årenes løb har Grænseforeningen været med til at løse en lang række store opgaver i Sydslesvig: Købet af Flensborghus og Slesvighus, oprettelsen af 28 skoler foruden børnehaver, fritidshjem, et ungdomskollegium i Flensborg, oprettelse og senere udvidelse af Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig i Flensborg.

I de seneste år har Grænseforeningen bekostet opførelsen af fritidshjemmet i Egernførde, udbygningen af fritidshjemmet i Kappeln, finansieret indkøbet af Idrætsgrunden i Flensborg og indkøb af en ny bogbus til Det danske Centralbibliotek.

Siden oprettelsen af "Sydslesvigske Børns Ferierejser" har Grænseforeningen været engageret i arbejdet for at skaffe sydslesvigske børn feriemulighed i Danmark og dermed mulighed for at knytte tætte personlige forbindelser til "rigsdanskere". Endvidere støtter Grænseforeningen udviklingen af et net af venskabsforbindelser mellem lokale grænseforeninger i Danmark og danske aktiviteter i Sydslesvig.

For yderligere oplysninger om Grænseforeningens historie henvises til Grænseforeningens årbog fra 1991, "...til støtte for danskheden, - Grænseforeningen 1920-1990" samt til hjemmesidens leksikonafsnit.

Axel Johnsens bog "Dannevirkemænd og Ejderfolk" (Den grænsepolitiske opposition i Danmark 1920-1940, Studieafdelingen, Flensborg 2005) rummer også værdifulde oplysninger om Grænseforeningens tidlige historie.

Litteratur:

Grænseforeningens årbog 1991. Helge Qvortrup: "... til støtte for danskheden. Grænseforeningen 1920-1990"

Axel Johnsen: Dannevirkemænd og Ejderfolk. Den grænsepolitiske opposition i Danmark 1920-1940. Udgivet af Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, 2005.

Johan Peter Noack: "Det sydslesvigske grænsespørgsmål 1945-1947". Institut for Grænseregionsforskning.