A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Guldholm Kloster

Guldholm kloster var et cistercienserkloster placeret på en lille halvø på sydsiden af Langsø nogle kilometer syd for Isted i Sydslesvig. Klosteret blev indviet i 1191 af biskop Valdemar i Slesvig.

Baggrunden for etableringen af Guldholm kloster var begivenhederne i dobbeltklosteret St. Mikaels kloster i Slesvig by. Det var kommet biskop Valdemar for øre at abbeden og nogle af hans munke lå døddrukne nede i et af byens ølhuse, hvor de havde sviret og moret sig med piger. Herefter flyttede biskop Valdemar munkene fra Slesvig til Guldholm, hvor han ejede jord. Men der faldt ikke ro over munkene og senere blev klostret flyttet længere nordpå til Ryd kloster ved Flensborg Fjord. Klosterbygningerne i Guldholm forfaldt efterhånden og bortset fra klostergraven er der nu intet tilbage.