A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Guldhornene

De to guldhorn med rune- og figurfremstillinger blev fundet i Gallehus ved Tønder i 1639 og 1734 og er blandt de mest berømte danske oldtidsfund. De to guldhorn blev i 1802 stjålet og smeltet om og kendes nu kun fra tegninger, beskrivelser og kopier.

Det første guldhorn blev fundet den 20. juli 1639 af en ung kniplerske ved navn Kirsten Svendsdatter, der undervejs til Tønder snublede over en del af hornet, som ragede op over jorden. Guldhornet blev afleveret til herremanden på Møgeltønderhus, og som igen afleverede hornet til kongen, Christian d. 4. Han forærede hornet til sin søn Christian og gav Kirsten Svendsdatter "et skørt" i findeløn efter opfordring fra en lokal skriver. Hornet blev omdannet til et drikkehorn, men fik senere plads på Kunstkammeret i København. Hornet har en længde på 71 cm langs krumningens yderside og vejede lidt under 3 kg.

Det andet horn blev fundet tæt ved findestedet for det første horn den 21. april 1734 af en ung fæstekarl under Schackenborg, Erik Lassen, der tilfældigt fandt det, da han gravede ler på marken til at kline sit hus. For fundet fik Erik Lassen en findeløn på 200 rigsdaler. Dette horn var lidt kortere og tungere (ca. 3,5 kg) end det første horn. Hornet havde en runeindskrift, som lød:

"ek hlewagastiR holtijaR horna tawido
jeg Lægæst Holtes søn hornet gjorde
"

Teksten er urnordisk, dvs. fra et tidspunkt, hvor det endnu ikke er muligt at skelne dansk fra norsk og svensk. 

Begge guldhorn stammer sandsynligvis fra 400-tallet (folkevandringstiden) og har formentlig været anvendt ved religiøse handlinger. Der er aldrig givet en fuldstændig fortolkning af guldhornenes budskab ligesom vi heller ikke ved, hvorfor hornene blev lagt i jorden ved Gallehus. Det kan heller ikke med sikkerhed afgøres, om hornene har været brugt som drikkehorn eller musikinstrumenter. En anden og måske lige så nærliggende mulighed er, at der kan være tale om signalhorn. Et omtrent samtidigt signalhorn kendes bl.a. fra Nydam Mose

Begge horn blev natten mellem 4. og 5. maj 1802 stjålet fra Kunstkammeret på Christiansborg og omsmeltet i guldsmeden Niels Heidenreichs køkken på hjørnet af Larsbjørnsstræde og Studiestræde i København. Han videresolgte derefter det meste af de 7,5 kg guld, hvilket kom til at koste ham 37 år i fængsel. Heldigvis var der allerede i 1734 lavet minutiøse tegninger af hornene af oldforskeren Ole Worm.

Guldhornene fik også stor litterær betydning, da tyveriet af dem inspirerede Adam Oehlenschläger til i 1805 at skrive digtet "Guldhornene". Digtet anses som det første digt i den danske romantik.

Efter Niels Heidenreichs tyveri er der lavet flere kopier af guldhornene. I 1859 tog Frederik 7. i samarbejde med Nationalmuseets grundlægger Christian Jürgensen initiativ til at få lavet to kopier i sølv. Christian 10. fik efter ide af Jutta Skrumsager Madsen overrakt to andre kopier af guldhornene under afstemningsfesten på Dybbøl Banke den 11. juli 1920. Kopierne blev overbragt af C.C. Fischer og findes i dag i kongefamiliens private stuer på Gråsten Slot.

Litteratur:

Johannes Brøndsted, Guldhornene, 1954.

Morten Axboe: "Gallehus", i Reallexikon der Germanischen Altertumskunde, bind 10, Berlin 1996.

Lars Jørgensen og Peter V. Petersen, "Guldhornene fra Gallehus", i Guld, Magt og tro. Danske skattefund fra oldtid og middelalder, 1998.