A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Glücksborg Slot

Slottet blev bygget af Christian 3’s søn hertug Hans den Yngre af Slesvig-Holsten-Sønderborg, stamfader til det nuværende danske kongehus. Det blev bygget af ruinerne af det gamle og mægtige Ryd Kloster fra 1210, der blev nedlagt ved reformationen i 1538.

Vandslottet i den kunstigt opdæmmede dam, blev bygget på en 2,5 meter høj granitsokkel, og ikke, som det ellers var skik, på pæle. Forbindelsen til land gik over en bro. 

Det hvidpudsede renæssanceslot er en kvadratisk bygning, bestående af tre treetagers sammenbyggede gavlhuse med sadeltag, hver ca. 30 meter lange og ca. 10 meter brede. I hvert hjørne blev bygget et kraftigt ottekantet tårn. Man ved ikke med sikkerhed hvem arkitekten var, men han antages at have kendt til de nyeste strømninger inden for europæisk arkitektur. I slottet forenes den slesvig-holstenske slotstype med tre sammenbyggede huse, bl.a. kendt fra Johann Rantzaus Breietenburg, med den nye mpde med fire hjørnetårne og gennemført symmetri, svungne gavle og pyntelige spir efter renæssancens principper.

Byggeriet stod på fra 1582-1585 og blev udført for 6.000 mark lybsk af bygmester Nikolaus Karies. Da byggerie var fuldført til bygherrens tilfredshed blev der indgået en ny kontrakt om opførelse af porthus og stalde for 1.600 mark, og det hele stod færdigt i 1587.

Ved Hertug Hans' død blev hans besiddelser delt i fem små fyrstedømmer, hvoraf det mindst var Glücksborg, som blev tildelt den næstyngste søn Philip. Der var et klart misforhold mellem det store slot og den beskedne godsdrift, som skulle muliggøre den fyrstelige levevis på slottet.

Slottet blev i 1768 forsynet med tagrytter, i starten af 1800-tallet fik gavlene det stramme præg, de har i dag, her er ikke overflødig pynt. Tårnenes skiffertag er også af nyere dato. De små påhængte huse på tårnene er toiletter fra tiden, da der blev besørget direkte i voldgraven.

Over indgangsportalen står "GGGMF", Hans den Yngres valgsprog: "Gott gebe Glück mit Frieden" (Gud give lykke med fred), som formentlig også har givet Glücksborg sit navn. Avlsbygningen ved den østlige bro er fra 1585. I parken ligger orangeriet fra 1747.

Slottets interiør:eter, mens de to sidehuse er indrettet med to store gavlstuer og mindre stuer indimellem. I den nederste etage blev der indrettet slotskirke i den bagerste del af salen og det ene gavlværelse. Fyrsteboligen var indrettet på etagen ovenover, og den øverste etage tjente som kornloft og blev først omdannet til bolig af Hans den Yngres sønnesøn, Hertug Christian i 1680'erneSlottet har næsten samme ruminddeling i alle tre etager. Man træder ind i det midterste hus, hvor der er en stor sal på 10 x 30 m,

I slotskapellet, der går fra kælder til stuetage, er bl.a. fine kalkmalerier fra  opførelsestidspunktet, altertavle og trædøbefont med fine træskærerarbejder fra omkring 1640, hertugkapel med 38 kister, samt udstilling af fund fra det gamle Ryd Klosters munkekirkegård.

På første etage ligger den røde sal med originalt gulv og fint stukmønster i loftet. Her er mange portrætter. På anden etage ligger den hvide sal, med Bruxellesgobelinerne fra 1740, der viser scener fra flamsk bondeliv. I andre værelser er våbensamling, gobeliner, og store vægmalerier. En stor seværdighed er de meget sjældne lædertapeter, malet i oliefarver på bladsølv. De fremstiller jagt- og bondescener og er formodentlig fra slutningen af 1600-tallet. Her er også en udstilling om Treårskrigen 1848-50 og krigen i 1864. Også på denne etage er der flere usædvanlige gobeliner, bl.a. en med motiver fra Ovids "Metamorfoser", fra Reydams værksted i Bruxelles fra omkring 1700.

I 1923 oprettedes stiftelsen "Schloss Glücksborg", der gjorde det muligt for offentligheden at se slottets intakte og oprindelige interiør. Slotskoncerterne har været afholdt siden 1947 og har internationalt ry, i orangeriet kan man se forskellige kunstudstillinger.

Personhistorie knyttet til Lyksborg Slot

Hertug Hans den Yngre blev stamfader til både den augustenborgske linje og det nuværende danske kongehus af den lyksborgske linje. Augustenborg-linjen uddøde i 1799, hvorved besiddelserne tilfaldt den danske krone. Frederik 6. overdrog i 1825 slottet til prins Wilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck, der var efterkommer efter hertug Hans den Yngre. Samtidig bestemte kongen, at de mandlige efterkommere efter hertug Vilhelm, herunder hans søn Christian, den senere Christian 9., skulle bære navn efter slottet. Frederik 7. holdt meget af slot og omgivelser og fiskeriet i slotsdammene og tilbragte megen tid her mellem 1854 og 1863, ofte om sommeren. Han døde i øvrigt på Glücksborg Slot den 15. november 1863 af en lungebetændelse, han havde pådraget sig efter en sen hjemtur fra Borgerforeningen i Flensborg.

Under krigen i 1864 tjente slottet som hovedkvarter for den preussisk/østrigske hær.

Lyksborg Slots hjemmeside 

Rosenhaven

Tæt på slottet i det gamle gartneri ligger nu 8.000  pragtfuld rosenhave "Rosarium Glücksborg". Her skulle være omkring 800 forskellige sorter roser, samt 150 forskellige klematis. Rosenhaven er åben fra den 15. maj til den 30. september.

Kilde: Grænseforeningens årbog 2006