A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Haderslev Amt

Det nordligst beliggende amt i Sønderjylland. Oprindeligt bestod det af to len (Tørning og Haderslevhus), som under Frederik 1. blev forenet. I perioden 1752-1791 var amtet på nær 1784-1789 af praktiske årsager delt i en vestlig og østlig del (Haderslev Vester- og Østeramt) under en amtmand, men med hver sin administration. I forbindelse med grænsedragningen efter 1864 blev de otte sogne i Tyrstrup Herred udskilt af amtet. Efter 1867 fortsatte amtet som Haderslev Kreds. I 1920 blev kredsen et dansk amt med samme grænser på nær Hvidding Herred, som blev en del af Tønder Amt, og Haderslev Købstad. I 1970 indgik Haderslev Amt i Sønderjyllands Amt.

Af Kim Furdal i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur: Gerret Liebing Schlaber: Administrative tilhørsforhold ... 2007.