A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Hansen, Heinrich, 1821-1890, maler

Heinrich Hansen var maler og docent på Kunstakademiet 1864-90. Født i Haderslev. Han arbejdede hovedsageligt med arkitekturmaleri og blev den fornemste danske repræsentant for denne genre i 1800-tallet. Han udsmykkede Christian 4.s kapel i Roskilde 1864-66, og hans talrige interiørmalerier fra Frederiksborg Slot fik afgørende betydning for genskabelsen af slottets indre efter dets brand 1859, et restaureringsprojekt Hansen delvist blev leder af. Han designede også møbler, sølv og porcelæn og var kunstnerisk leder af porcelænsfabrikken Bing og Grøndahl 1868-90.

Af Lennart S. Madsen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur: Birgit Jenvold: Heinrich Hansen – kunstner i tid og rum. 1992.