A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Hansen, Svend Wiig, 1922-1997, billedhugger, tegner, grafiker og maler.

Født i Møgeltønder og uddannet på Kunstakademiets Billedhuggerskole. Han er en af sin generations mest markante ekspressionister. I såvel små som i store kraftfulde og monumentale værker står hans skildringer af mennesket, dets følelser og dets eksistentielle vilkår helt centralt. Foruden at være fyldigt repræsenteret på Kunstmuseet i Tønder kan hans værker ses på stort set alle danske kunstmuseer, samt flere udenlandske.

Af Ove Mogensen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur: Svend Wiig Hansen: Louisiana Revy, 13:1. 1972. Jens Erik Sørensen (red.): Wiig Hansen. Klassik – Kaos. 1989.