A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Høstskikke i Sønderjylland

Skikke og traditioner omkring græsslæt og kornhøst afspejler forskellige kulturmøder. De har varieret fra østkysten til vestkysten af Slesvig alt efter afgrøder og landskaber, og fra nord til syd under påvirkning af henholdsvis jysk og holstensk skik og brug. I Nord- og Mellemslesvig var en udbredt skik "at stryge for kålen", når marken var ophøstet, ligeledes at lade sidste læs korn "pynte som et foklæs" og køre en tur gennem landsbyen for at markere, at høsten var i hus. En Fissemand blev anbragt i marken hos en bonde, der var sendrægtig med at blive færdig med høstarbejdet. Høstfester kendes overalt, men fra at have foregået kun i hjemmene er de i løbet af 1900-tallet blevet til foreningsfester med deltagelse af hele landsbyen. Høstgudstjenester har især i det sydvestlige Slesvig et særligt præg, da der i kirkerne hænger såkaldte høstkroner flettet af korn, og der på altrene er opstillet markens og havens frugter i form af kornneg og syltede bær og frugter.

Af Inge Adriansen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur: Inge Adriansen: Skikke og traditioner i Nord- og Sydslesvig. 1990.