A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Hansen, Christian Frederik, 1756-1845, arkitekt og landbygmester

Christian Frederik Hansen var arkitekt og mellem 1785-1803 landbygmester i Holsten med bopæl i Altona. Her skabte han en række fine bygninger karakteriseret af en streng klassicisme, hvor bygningsblokken understreges af en enkel facadeudsmykning med få, markante elementer som klassiske søjler, trekantgavle og lign. Fra 1808 overbygningsdirektør for Helstaten. Hans væsentligste værker i Slesvig er det for sin tid moderne sindssygehospital i Slesvig, rådhuset i Aabenraa, ombygningen af Brundlund Slot samt kirkerne i Vonsild og Husum.

Se også artiklen "Byggeskik i Sønderjylland, Bymæssig"

Arkitekt Christian Frederik Hansen kan forveksles med krigsminister Christian Frederik Hansen (1788-1873).

Af Thomas Roland i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur: Hakon Lund og Anne Lise Thygesen: C.F. Hansen, bd. I-II. 1995. Thomas Roland: C.F. Hansen – en billedguide. 2010.