A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Z Æ ØÅ

Heick, Frederik, 1904-1971, direktør for Hedeselskabet

Frederik Heick er selve personificeringen af udtrykket "Hvad udad tabes skal indad vindes". Han havde på den ene side en dyb interesse for grænselandet og var formand for Grænseforeningen i perioden 1961-1966, og samtidig i årene fra 1953 og frem direktør for Hedeselskabet og i denne egenskab en varm fortaler for Skjern Å udretningen i 1960'erne.

Frederik Heick blev født i 1904 i Hejnsvig ved Grindsted. Han kom som ung på Ladelund Landbrugsskole og blev derefter assistent ved ved Kolding og omegns landboforening. I 1939 blev Heick forstander for forsøgsstationen i St. Jyndevad i Sønderjylland.

Han havde gennem hele sit liv en stor interesse for den nationale kamp i grænselandet og blev i 1961 valgt til formand for Grænseforeningen. Da han gik af som formand i 1966 fortsatte han som foreningens næstformand.

Frederik Heick var medlem af Folketinget for Venstre i perioden 1945-1959. Hans erfaringer fra Sønderjylland havde gjort ham til en stærk fortaler for europæisk samarbejde, og han blev derfor medlem af Det udenrigspolitiske Nævn 1954 til 1959 og af Europarådets rådgivende forsamling i perioden 1957-1959. Som sønderjysk folketingsmand spillede han sammen med et andet sønderjysk folketingsmedlem, Jørgen Gram, en rolle i København-Bonn erklæringernes tilblivelse. De to folketingsmedlemmer var meget opmærksomme på den dårlige behandling, det danske mindretal fik i Sydslesvig og kombinerede dette forhold med Vesttysklands ønske om optagelse i NATO, som Danmark havde vetoret imod. Det lykkedes Frederik Heick og Jørgen Gram at løfte denne kombination op på storpolitisk niveau, da den danske statsminister H.C. Hansen på et NATO-rådsmøde den 22. oktober 1954 tog sagen op over for den vesttyske forbundskansler Konrad Adenauer.

Efter at han gik ud af Folketinget blev han formand det jyske venstre og næstformand i landsorganisationen.

Grænseforeningens øvrige formænd: Frederik Vinding Kruse, Hjalmar Ulrich, H.P. Hansen, Holger AndersenErik Haunstrup ClemmensenArne Fog PetersenEskild FriehlingH.P. ClausenViggo Witt-HansenJørn BuchBent A. KochTorben RechendorffFinn SlumstrupMette Bock og Jens Andresen.